/Lead IT arkitekt

Lead IT arkitekt

Middelfartdkvia direct
// Job Type
Full Time
// Salary
Not disclosed
// Posted
1 month ago

About the Role

Vil du være arkitekten bag vores fremtidige tekniske fundament – og spille en central rolle i at styrke vores samlede udviklingskapacitet? Middelfart Sparekasse står midt i en ambitiøs digital transformation, hvor vi løfter vores teknologiske landskab, moderniserer vores platforme og øger vores evne til at udvikle egne løsninger. Vi skal etablere et moderne, stabilt og skalerbart udviklingsfundament, der gør os i stand til at gennemføre flere komplekse udviklingsprojekter – både nu og i fremtiden. Derfor søger vi en visionær og særdeles dygtig lead IT arkitekt, der kan navigere hjemmevant i hele techstacken og sætte retningen for en bæredygtig, fremtidssikret udviklingsarkitektur i Sparekassen. Din rolle Som lead IT arkitekt bliver du en af de bærende kræfter i Sparekassens tekniske udvikling. Du får en rolle med stor påvirkning på vores fremtidige retning, hvor du: Driver udviklingen af en ny CRM-løsning i tæt samarbejde med et eksternt udviklingshus Etablerer et solidt og moderne udviklingsrammeværk med best practices for miljøer, værktøjer, releaseprocesser og governance Designer en skalerbar arkitektur, der kan understøtte både nuværende og kommende udviklingsprojekter Arbejder sikkert i frontend, servicelag og backend, og skaber sammenhæng mellem teknologivalg, forretningens behov og udviklingskraften i organisationen Sikrer, at platformen bygges efter principper, der understøtter compliance, sikkerhed, performance og langsigtet bæredygtighed Samarbejder tæt med projektledelse, forretningsudvikling, eksterne partnere og interne teams på tværs af organisationen. Teknologier og kompetencer Du bliver nøglepersonen, der både arbejder med – og er med til at vælge – de teknologier, vores fremtidige løsninger skal bygges på. Du vil arbejde indenfor områder som: Moderne webframeworks (fx React eller tilsvarende) API-baseret arkitektur (fx .NET eller lignende) CI/CD pipelining og DevOpspraksis (fx via Azure DevOps) Cloud og containerbaserede platforme Moderne integrations- og servicelag Arkitekturprincipper, dokumentation og governance i et reguleret miljø. Teknologivalg bliver et af dine centrale ansvarsområder, og du kommer til at påvirke vores fremtidige tech stack i betydelig grad. Hvem er du? Vi forestiller os, at du: har flere års erfaring som IT arkitekt, lead developer eller tilsvarende rolle kan arbejde naturligt i hele stacken og sikre stærk sammenhæng mellem frontend, backend og integrationer har erfaring med at opbygge udviklingsmiljøer, pipelines og tekniske principper, der skaber skalerbarhed og kvalitet trives med at drive tekniske retninger og samarbejde tæt med eksterne udviklingshuse formår at omsætte forretningsbehov til klare arkitekturprincipper og tekniske løsninger kommunikerer tydeligt og skaber følgeskab blandt både udviklere og forretningen er drevet af at skabe noget, der holder – teknisk, organisatorisk og strategisk.

Interested in this job?

Login to Apply

Use our AI to tailor your resume for this Lead IT arkitekt position at Middelfart Sparekasse.