About the Role
For at styrke arbejdet med disse opgaver søger vi en kollega, der kan bidrage til både projektopgaver og faglig sagsbehandling inden for trafik, infrastruktur og vejmyndighed. Du vil få en central rolle i arbejdet med trafikale vurderinger i forbindelse med byudviklingsprojekter og samtidig indgå i den løbende myndighedsbehandling af vejsager.
Om jobbet
I stillingen vil du arbejde med trafikale analyser og vurderinger i forbindelse med udviklingsprojekter og lokalplaner. Her vil du blandt andet vurdere kapacitet, tilgængelighed og trafiksikkerhed og bidrage til, at trafikale forhold indgår som en integreret del af planlægningen. Formålet er at sikre gode sammenhænge mellem byudvikling, mobilitet og infrastruktur.
Du vil samtidig indgå i kommunens arbejde som vejmyndighed, hvor du behandler sager efter vejlovgivningen. Det kan blandt andet omfatte vurdering af adgangsforhold, regulering af trafik, udtalelser til byggesager samt vurderinger af trafikale konsekvenser i forbindelse med nye projekter.
Stillingen indebærer også en koordinerende rolle i flere af kommunens udviklingsprojekter. Du vil samarbejde tæt med planlæggere, ingeniører, økonomer og andre fagområder i kommunen samt med eksterne rådgivere, udviklere og virksomheder. En del af arbejdet vil desuden bestå i at udarbejde faglige notater og beslutningsgrundlag til den administrative og politiske behandling af sager.
Du vil således arbejde med en bred portefølje af opgaver inden for trafik, vejmyndighed og byudvikling og blive en del af et fagligt miljø, hvor samarbejde, helhedsorienteret planlægning og høj faglighed er centrale værdier.
Dine vigtigste arbejdsopgaver:
Varetage opgaver som vejmyndighed, herunder behandling af vejsager, vurdering af adgangsforhold og regulering af trafik.
Udarbejde trafikale analyser og vurderinger i forbindelse med byudviklingsprojekter og lokalplaner.
Bidrage til planlægningen af byudviklingsprojekter med fokus på mobilitet, tilgængelighed og trafiksikkerhed.
Koordinere og samarbejde på tværs af fagområder samt med eksterne rådgivere og udviklere.
Udarbejde faglige notater og beslutningsgrundlag til administrativ og politisk behandling.
Hvem er du?
Vi søger en kollega med en relevant videregående uddannelse, eksempelvis som ingeniør, trafikplanlægger, landinspektør eller lignende. Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med trafikale analyser og vurderinger samt kendskab til vejmyndighedens opgaver og lovgivning på vejområdet. Erfaring med projektledelse eller deltagelse i byudviklingsprojekter vil ligeledes være en styrke.
Vi er samtidig opmærksomme på, at få kandidater der matcher alle faglige områder fuldt ud. Derfor vil der være gode muligheder for kompetenceudvikling i stillingen gennem deltagelse i projekter, sidemandsoplæring og andre former for faglig sparring og efteruddannelse. På den måde kan du gradvist opbygge eller styrke dine kompetencer inden for de områder, der indgår i opgaverne.
Som person arbejder du struktureret og analytisk og trives med at arbejde i krydsfeltet mellem planlægning, teknik og myndighedsopgaver. Du har evnen til at skabe overblik i komplekse problemstillinger og kan formidle faglige vurderinger klart og præcist til både kolleger, samarbejdspartnere og politiske beslutningstagere. Samtidig motiveres du af at arbejde i en organisation, hvor opgaverne spænder fra strategisk udvikling til konkret sagsbehandling.
Dine vigtigste kompetencer:
Trafikal faglighed og analyse – erfaring med eller interesse for trafikale analyser og vurderinger i relation til mobilitet, infrastruktur og byudvikling.
Forståelse for vejmyndighed og myndighedsopgaver – kendskab til eller motivation for at arbejde med vejlovgivning, vejsager og trafikale vurderinger i forbindelse med planlægning og projekter.
Analytisk og samarbejdsorienteret tilgang – evne til at arbejde struktureret med komplekse problemstillinger, skabe overblik og formidle faglige vurderinger i et tværfagligt samarbejde.
Tech Stack
traffic analysisurban planninginfrastructure planningroad authorityproject managementgis