About the Role
En 33-årig i voksealderen? Ja, det findes. Bare spørg os i Middelfart Sparekasse i Vejle. Vi oplever stor interesse for Sparekassen og har stærkt momentum. Vi søger derfor en erhvervsrådgiver, som – ud over at overtage en mindre portefølje af bestående kunder – er klar til at tage imod nye kunder.
Vi vil være Danmarks mest nærværende pengeinstitut, og da vi tror på at mennesker handler med mennesker, vægter vi tilgængelighed, hurtige svar og en rådgiver, der kender kunden og virksomheden, meget højt.
Nærværet rækker ud over den normale åbningstid. Vi afholder løbende forskellige erhvervsevents af både faglig og fornøjelig karakter. Brænder du for netværk, er der også rig mulighed for det.
Ud over en flok gode, dygtige og glade kolleger, så venter der dig også en portefølje af spændende erhvervskunder i smv-segmentet. De er godt vant, så du skal kunne levere rådgivning i topklasse via en stærk faglighed, nysgerrighed og oprigtig interesse i virksomhederne og menneskene bag.
Som vores nye erhvervsrådgiver i Vejle skal du:
overtage en mindre portefølje af bestående kunder
tage imod nye kunder, der vælger Sparekassen til
arbejde opsøgende over for potentielle erhvervskunder
være holdspiller i et arbejdsmiljø med en uformel omgangstone.