/Kontroversielt band stoppede showet og kritiserede den danske regering

Kontroversielt band stoppede showet og kritiserede den danske regering

Denmarkdkvia direct
// Job Type
Full Time
// Salary
Not disclosed
// Posted
1 month ago

About the Role

Sidste gang gruppen Kneecap spillede i Danmark, skabte det stort drama.

Forsanger Mo Chara var nemlig på det tidspunkt sigtet for terrorbilligelse. Det vil sige, at man offentligt udtrykker støtte, sympati eller accept af terrorhandlinger – fordi han blandt andet skulle have vist et Hizbollah-flag under en koncert i London sidste år.

Så da Roskilde Festival sidste år offentliggjorde, at de igen havde hyret Kneecap, væltede det ind med hundredevis af klager.

Men det kunne ikke bremse Kneecap fra Nordirland, som på trods af modstanden stod klar på Arena på slaget 00.00.

Og budskaberne var meget klare på storskærmen, inden showet gik i gang.

Kneecap langede ud efter den danske regering for at tillade salg af dele til F-35-fly til Israel og sluttede åbningsslidet af med ordene 'Befri Palæstina' på dansk skrevet med hvid skrift på sort skærm, så ingen danske publikummer kunne være i tvivl om, hvad de mente. Der var da også mange palæstinensiske flag, der blafrede i Arena-teltet denne nat.

Og så gik Kneecap i gang med et show, der fulgte samme farvetema som flaget: et rødt, hvidt og grønt lysshow og en trio, der talte til publikum mellem hver sang.

- Roskildeeeee! How are we doing?

- It's nice to be back! It's gonna be the best show ever!

- Roskilde, thank you so much!

- Skååål! See you in November, Denmark, lød nogle af de mange sætninger til publikum blandt andet fra Kneecap.

Da Kneecap gik på scenen på Roskilde Festival, var det heller ikke længere med sigtelsen for terrorbilligelse hængende over hovedet.

En dommer afviste sagen, da den var anlagt ulovligt – men inden da nåede sagen helt op på den britiske premierministers bord, da han sidste år udtalte, at gruppen ikke burde spille på Englands største festival.

Så det var med andre ord årets måske mest kontroversielle gruppe, der natten til fredag gav koncert i en fyldt Arena.

Hos Jyllands-Posten mener man, at "postyret nærmest overskyggede musikken, som ikke ligefrem er banebrydende", og avisen kvitterer med tre ud af seks stjerner.

Anderledes positive er man hos Soundvenue, der giver fem ud af seks stjerner.

Hos de publikummer, P3 talte med efter koncerten, var "postyret" lige, hvad man trængte til.

Det sagde blandt andet Rune, som var mødt op med et Palæstina-flag.

- Det er årets koncert. Bare mærk stemningen, det er bare legendarisk fedt.

En anden blandt publikum var enig.

- Jeg tror ærlig talt, det er den bedste koncert, jeg nogensinde har været til. Jeg har aldrig oplevet noget, der var så intenst og så fedt. Men stadig så samlende på samme tid. Og bare det, at de bruger deres talerør, betyder så fucking meget, sagde Ebbe.

Gruppen er kendt for at give taletid til aktivister og har diverse indslag fra lokale aktivistgrupper under deres shows.

Og denne koncert var ingen undtagelse, for undervejs blev Kneecap "afbrudt" af Break the Chain – en aktionslejr, der drives af Nordic Climate Justice Coalition, der er en alliance af klimaaktivister i Norden, som havde budskaber a la Kneecap.

Og det syntes Ebbe var fantastisk.

- De tager de to minutter og giver tid til at snakke om Palæstina og Irland og alle deres problemer, og at Danmark skal tage sig sammen, og at Mærsk er nogle røvhuller – det er fucking fedt, siger Ebbe.

'Kun fedt', at de har budskaber

Trioen brugte ikke kun tid på Palæstina, men også kampen for et forenet Irland, og de rappede selvfølgelig på en blanding af engelsk og irsk-gælisk.

Og fordi der nok ikke er mange i Danmark, der forstår irsk, kendte publikum mere de overordnede budskaber bedre end selve detaljerne i alle sangene.

Men det er også fedt, at de gør så meget ud af at forklare det, lyder det fra de tre venner Rakel, Oskar (i midten) og Ludvig.

- Koncerten var skidegod. Der er gang i den, og det er gode budskaber hele vejen rundt. Det er da mega vigtigt, at man bruger en platform til sine budskaber. Det er fucking sejt, at de gør det fra scenen.

Arena-teltet var på kogepunktet som en elkedel, der ikke bød på en English cup of tea, men en brandvarm og stærk Irish coffee med et double shot whiskey, hvis man spørger Visti, der er stor fan.

- De var sindssygt gode. Endnu bedre end da de spillede på Gloria sidste gang her på Roskilde, og lige så gode, som da de spillede på Vega i efteråret. Sindssyg høj energi, jeg er kæmpe fan, og jeg støtter bandet.

Roskilde Festival fortsætter til og med lørdag, og du kan følge med i festivalen hver dag lige her på dr.dk.

Interested in this job?

Login to Apply

Use our AI to tailor your resume for this Kontroversielt band stoppede showet og kritiserede den danske regering position at DANMARKS RADIO DR-Byen.