About the Role
Vil du være med til at gøre en reel forskel for fødevaresikkerheden i Danmark – og samtidig arbejde i et stærkt team, hvor samarbejde, trivsel og faglig udvikling går hånd i hånd? Så søg jobbet som tilsynstekniker hos Kødkontrollen i Horsens.
Om jobbet
Som tilsynstekniker er din primære opgave at udføre post mortem-kontrol af slagtesvin på båndkontrol. Kontrollen er en central del af fødevaresikkerheden og bidrager direkte til, at forbrugerne kan have tillid til danske fødevarer.
Der slagtes aktuelt på tre linjer med en hastighed på 428 slagtekroppe pr. linje pr. time. Arbejdet foregår på både dag- og aftenhold, og det er en forudsætning, at du er indforstået med skiftende arbejdstider.
Ud over den daglige kontrol får du mulighed for at:
Deltage i andre tilsynsopgaver, prøveudtagning og koordineringsopgaver
Varetage praktiske opgaver som en del af afdelingens dagligdag
Deltage i afdelings- og teammøder samt interne kurser, hvor faglig udvikling og videndeling er i fokus
Hos os er videndeling, sparring og teamwork en naturlig del af hverdagen. Vi tror på, at den bedste kontrol skabes i fællesskab, og vi har fokus på både trivsel og en sund balance mellem arbejde og privatliv.
Om dig
Vi søger dig, der:
Kan se dig selv gøre en forskel for fødevaresikkerheden gennem dit daglige arbejde
Er fagligt interesseret, omhyggelig og nysgerrig
Trives i et team, hvor samarbejde og feedback styrker både den enkelte og fællesskabet
Er motiveret for løbende at udvikle dine kompetencer og bidrage aktivt til afdelingens opgaver
Kan kommunikere på dansk og har grundlæggende IT-kundskaber
Bidrager til et positivt og konstruktivt arbejdsmiljø med godt humør
Er uddannet tilsynstekniker og trives i rollen som myndighedsperson