About the Role
LEDIGE STILLINGER
REFFEN SØGER EN
EN BARANSVARLIG TIL VORES VINBAR
Reffen søger en kompetent og passioneret Baransvarlig til vores vinbar, Drueta. Stillingen er fuldtid i sommersæsonen og deltid i vintersæsonen. Du skal have solid erfaring med vin – gerne fra vinbarer eller vinfokuserede steder. Erfaring fra almindelige bodega-barer er ikke nok. Du skal være tættere på specialistniveau, dog ikke nødvendigvis sommelier.
Som medarbejder på Reffen bliver du en del af et tæt sammentømret fællesskab, der deler små og store oplevelser på en unik arbejdsplads, hvor meget foregår under åben himmel.
ARBEJDSOPGAVER
Daglig drift og gæsteservice
Bestilling af vin og lagerstyring
Holde baren præsentabel og organiseret
Kendskab til vinene på menuen og gæstevejledning
Deltagelse i SoMe-indhold - Drueta får sin egen konto
KRAV & KVALIFIKATIONER
Være indforstået med nedenståendearbejdsperioder
Sommersæson (13. marts – 30. september): fuldtid
Vintersæson: deltid med varierende åbningstider
Erfaring fra vinbarer eller vinrelaterede miljøer
Stor interesse for vin og evne til at vejlede gæster
Ansvarsbevidst, struktureret og selvstændig
Komfortabel med at være en del af SoMe-indhold
Engelsk påkrævet (dansk er et plus)
Hvis du ser dig selv passe til en af beskrivelserne og føler dig tiltrukket af atmosfæren på Reffen, så send venligst dit CV med billede, og vedlæg en kort motiveret ansøgning.
ANSØG STILLINGEN
REFFEN SOM DIN
NÆSTE ARBEJDSPLADS
Vi leder efter medarbejdere, som brænder for at lære, og har lyst til prøve kræfter med mange forskellige typer opgaver. Vi tilpasser og understøtter din udvikling, hvis du har modet og viljen. Hvor meget, hvor, og hvornår, du ønsker at arbejde, er næsten helt op til dig selv. Vi forventer dog, at du som minimum kan arbejde 2 dage om ugen i sommermånederne.
På Reffen vil du få et job, hvor dine kolleger bliver dine venner for livet. Du bliver en del af en mangfoldig gruppe i et internationalt, sjovt og kreativt univers. Vi er ikke bare en arbejdsplads, men et fællesskab, som alle har en personlig interesse for Reffen. På de travle dage får vi besøg af op til mange tusinde gæster, og vi arbejder sammen for at give hver og en af dem en sublim oplevelse.
VIDSTE DU AT REFFEN ER
EN DEL AF NOGET STØRRE?
Reffen åbnede i maj 2018 af folkene bag Papirøen og er siden grundlæggelsen vokset med raketfart til en stor koncern ved navn Street Food District. Street Food District tæller Broens Street Food, Seaside Toldboden, Reffen, Werkstatt og Storms Pakhus og er derfor også Danmarks største leverandør af street food markeder. Koncernen består af i alt 300 medarbejdere i højsæsonen og helt op til 600 med stadeholdere og underleverandører. Med et job hos os, er du en del af noget større. Det betyder også, at der er gode muligheder for internt jobskifte, der giver dig muligheden for en vedvarende kompetence- og karriereudvikling, og vi får samtidig styrket vores interne viden.
LÆS MERE OM STREET FOOD DISTRICT
DET VIDSTE DU IKKE
OM REFFEN
Reffen er en rugekasse for iværksættere: unge kokke og kreative kunsthåndværkere, der udvikler deres lokale madtraditioner og kunsthåndværkscenen. Vi er en gruppe street food-entusiaster, der elsker København og vil give byen et sted, hvor alle fra hele verden kan mødes for at nyde spændende mad, forskellige kulturer og fremragende stemning.
Hovedparten af Reffen er bygget op af genbrugsmaterialer, og alle de permanente boder er gamle skibscontainere, der ikke længere kunne bruges til fragt. Her er 75 brugte containere, to gamle tyske brandbiler som er omdannet til barer og seks food trucks. Det er nemt, hurtigt og har et lavt CO2-aftryk at forvandle udtjente containere til byggematerialer og madboder, der ligner og emmer af det land, hvis cuisine syder og bobler i dem.
LÆS MERE OM REFFEN