Du skal tænke dig godt om, hvis du er kunde hos elselskaberne Velkommen, Nettopower, Power Fuel og Vedvarende.
De fire selskaber er en del af Velkommen-koncernen, som i dag blev begæret konkurs, og det kommer ikke bag på Christian Sand, der er forbrugerpolitisk rådgiver i Forbrugerrådet Tænk.
- Det er nogle selskaber, som har behandlet deres kunder ufatteligt dårligt ved at beholde deres penge og kræve ufatteligt høje acontobeløb, siger han og opfordrer kunderne til at passe ekstra meget på, hvis de står med en regning til et af selskaberne.
- Vores råd til kunderne er, at de ikke skal betale deres elregning, hvis de betaler fremadrettet - altså betaler aconto for deres elforbrug. De risikerer aldrig at se deres penge.
Hvis du lige har betalt, så prøv at stoppe betalingenChristian Sand råder ligefrem kunder til at forsøge at stoppe betalinger, hvis man har overført penge til et af de fire selskaber de seneste dage.
- Hvis man har betalt et aconto-beløb, for eksempel her i starten af måneden, så tag hurtigst muligt fat i din bank. Det kan være, at du har mulighed for at få stoppet betalingen via betalingsservice, nogle gange kan det lade sig gøre at få det stoppet på den måde, siger han og kommer med en opfordring.
- Og i øvrigt finde et andet elselskab hurtigst muligt.
Det er dog noget andet, hvis man får en regning for strøm, man allerede har brugt. For så har man jo fået sin vare.
- Og så skal man betale regningen, siger Christian Sand.
Men det er ikke kun nuværende kunder, som risikerer at miste penge, hvis de har betalt for høje aconto-beløb og har penge til gode. Det gælder også for tidligere kunder, som har penge til gode.
Joakim fra Aarhus har ventet på sine penge i knap tre månederDer har allerede været mange sager fremme i medierne om kunder, der havde penge til gode, men aldrig fik dem udbetalt.
Den situation gælder for Joakim Torp fra Aarhus, der har cirka 2.500 kroner til gode hos Power Fuel.
- Jeg opsagde min aftale med elselskabet den 8. april, og så fik jeg en slutopgørelse, men jeg har ikke fået mine penge endnu, fortæller han.
Der er altså gået næsten tre måneder, siden Joakim Torp opsagde sin elaftale, men alligevel har han ikke set en krone af de penge, han havde betalt for meget for sin strøm.
- Jeg tror, at jeg har været i skriftlig dialog med dem to gange, fortæller han.
Han var ellers rimelig glad for selskabet og oplevede også, at det var nemt at komme igennem til kundeservice, men herefter skete der sjældent noget.
Det gælder for eksempel en sag, hvor Joakim Torp mener, at han er blevet opkrævet nogle gebyrer, som han ikke skulle betale.
- De lovede mig at rette op på de fejlagtige gebyrer, de havde taget, og tilbageføre dem. Men det skete jo ikke. Der var en oplevelse af, at man i kundeservice blev mødt af nogen, der sagde noget, men gjorde noget andet, fortæller han.
Frygter, at forbrugerne mister deres pengeDR har forelagt kritikken fra Joakim Torp og Forbrugerrådet Tænk for Power Fuel og Velkommen, og vi har fået følgende svar fra Velkommens presseafdeling.
- I går besluttede Velkommen, Nettopower og Vedvarende at indlede rekonstruktion. Det skete altså dagen før dagens pressemeddelelse om konkursbegæringen.
- Vi har derfor ikke yderligere kommentarer på nuværende tidspunkt.
Men Christian Sand tvivler på, om Velkommen og de andre selskaber kan ride stormen af. Han frygter, at kunderne i koncernen kommer til at tabe penge efter dagens konkursbegæring.
- Konkursbegæringen bekræfter jo bare en stor bekymring, som vi har rejst, om, at vi simpelthen er bange for det her selskab. De er økonomisk i knæ, og forbrugerne risikerer at miste de penge, som de måtte have til gode, siger han.
I Aarhus tvivler Joakim Torp også på, om han får sine penge igen.
- Måske, men jeg ved det ikke. Det må tiden vise.
Use our AI to tailor your resume for this Forbrugerrådet Tænk: Stop betalinger og find et nyt elselskab hurtigst muligt position at DANMARKS RADIO DR-Byen.