Går du med en drøm om at blive en del af et vejledningsfællesskab med høj faglighed, tæt sparring og mulighed for at bidrage til udvikling af vejledningspraksis på specialområdet, så er du måske lige den, vi søger.
Vi søger lige nu en kollega til Uddannelsesvejledningen med solid faglighed inden for vejledningsfeltet og med særlig interesse for specialområdet.
Du ansættes i UngeGuiden, som er er en enhed under Job & Social. Her arbejder uddannelsesvejledere, rådgivere, virksomhedskonsulenter og andre social- og beskæftigelsesfaglige medarbejdere for og med kommunens unge.
Uddannelsesvejledningen består af 16 uddannelsesvejledere, en erhvervsplaymaker, en studentermedhjælper og en teamleder. Vi er organiseret i tre mindre teams. Stillingen er i stu- og specialteamet, som varetager vejledning af unge i specialiserede skoletilbud samt unge, der skal på den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse.
I stu- og specialteamet vil du blive en del af et velfungerende team på fire vejledere, der sætter sparring højt, tror på åbne faglige drøftelser og opmærksomhed på hinanden i et ellers selvstændigt arbejde. Aktuelt har vi fokus på udvikling af den kollektive specialvejledning og fortsat implementering af den relativt nye stu-lovgivning i vores praksis.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Vi indhenter straffe- og børneattest.
Du ansættes i en fast stilling på 30-32 timer/uge fra 1. august 2026.
Arbejdsstedet er: UngeGuiden, Rådhusbuen 3, 4000 Roskilde.
Det er nødvendigt at have kørekort og evt. egen bil, da der vil være møder med samarbejdspartnere og på stu-institutioner. Der ydes kørselsgodtgørelse til statens lave takst ved kørsel i egen bil. UngeGuiden har også bil og elcykel til rådighed i begrænset omfang.
Så send os din ansøgning, CV og dokumentation for uddannelse (eksamensbevis) inden ansøgningsfristen d. 27. maj 2026 kl.12. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler den 4. juni og evt. den 8. juni.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Kathrine Jonstrup på telefon 23 39 93 12, e-mail: katjon@roskilde.dk eller uddannelsesvejleder Ditte Hejnfelt på telefon 23 11 83 37.
Vi ønsker sammen med de unge at finde meningsfulde veje, der understøtter livsmestring og
afklarer muligheder for uddannelse og job. Det gør vi gennem professionel sektoruafhængig
uddannelsesvejledning, respektfulde relationer, tværfagligt samarbejde og brobyggende
aktiviteter.
Læs mere om Uddannelsesvejledningen og UngeGuiden på https://ungeguiden.roskilde.dk/
Use our AI to tailor your resume for this Uddannelsesvejleder til stu- og specialområdet i Roskilde kommune position at Roskilde Kommune.