Som sundhedsfaglig ansat i Sønderjylland har du mulighed for at tage en lokalt forankret sundhedsfaglig erhvervskandidatuddannelse på Sygehus Sønderjylland.
I samarbejde med SDU udbyder Sygehus Sønderjylland nu en sundhedsfaglig erhvervskandidatuddannelse – målrettet alle sundhedsprofessionelle i sundhedsvæsenet i Sønderjylland.
Den sundhedsfaglige erhvervskandidatuddannelse er en bred, akademisk videreuddannelse, som kan tages på deltid over 4 år og som styrker din faglige viden og dine tværfaglige kompetencer.
Uddannelsen er ikke forbeholdt en bestemt sundhedsfaglighed og kan derfor søges af alle sundhedsfaglige professionsbachelorer: Blandt andet sygeplejerske, ergoterapeut, fysioterapeut, jordemoder, radiograf, bioanalytiker og diætist.
Undervisningen foregår både på SDU i Odense og på Sygehus Sønderjylland. De fag, der er fælles med erhvervskandidatuddannelsen i klinisk sygepleje, afholdes via stream fra SDU, men fysisk på Sygehus Sønderjylland. Resterende fag tages på SDU enten fysisk eller via stream.
Dit udbytte som studerendePå SDU’s hjemmeside kan du læse mere om den sundhedsfaglige erhvervskandidatuddannelse.
Det er også via SDU's hjemmeside, at du tilmelder dig uddannelsen, når du har lavet en aftale med din arbejdsgiver.
Use our AI to tailor your resume for this Sundhedsfaglig erhvervskandidatuddannelse position at Sygehus Sonderjylland - Aabenraa.