/Hun var egentlig bare afløser, men havde alligevel større publikum end tidligere Spice Girl

Hun var egentlig bare afløser, men havde alligevel større publikum end tidligere Spice Girl

Denmarkdkvia direct
// Job Type
Full Time
// Salary
Not disclosed
// Posted
1 week ago

About the Role

Historien viser, at det kan være mere end almindeligt svært for de udenlandske stjerner at sætte gang i dansefesten på Smukfest, hvis man har fået tildelt en tidlig aftentid på Bøgescenerne.

Det måtte Ava Max sande, da hun blev sablet ned i 2023, og det samme var tilfældet for den tidligere Spice Girl Melanie C så sent som fredag aften, hvor det kneb gevaldigt med at trække publikum til.

Anderledes gik det lørdag klokken 18.30, da den amerikanske dance-musiker Bebe Rexha indtog Smukfests største scene.

For selvom der ikke ligefrem var proppet foran Bøgescenerne forud for koncerten, så satte Rexha gang i festen fra det sekund, hun gik på, og som billederne viser, blev der godt fyldt op på festivalpladsen.

Hun startede nemlig med sin karrieres foreløbigt største hit, den ekstremt populære remix-udgave af 90'er-klassikeren 'Blue (Da Ba Dee)', der i Bebe Rexhas version hedder 'I'm Good (Blue)'.

Det er i øvrigt én af de sange, der har sikret hende en plads i den eksklusive "billions club" på Spotify; altså den eksklusive klub af kunstnere, der har lavet numre, der er blevet streamet ikke millioner, men milliarder af gange.

- I kom fandeme for at feste! Lad mig være ærlig, jeg synes, det her er den bedste klub, jeg har været på indtil videre, lød det fra aftenens hovedperson efter et kvarters tid.

Og så fortsatte festen ellers ufortrødent.

Hun gav nummer på nummer med en bas så øresønderrivende, at den snildt kunne have fungeret som hjertestarter, og var i øvrigt flankeret af seks dansere og et sæt vindmaskiner forrest på scenen, så det nærmest virkede, som om de kunne have stillet op for Cypern i Eurovision.

'Jeg er en rigtig glad pige i aften'

Måske var det den strålende aftensol, måske var det, fordi det var lørdag, måske var det bare Bebe Rexha selv – i hvert fald forvandlede det fremmødte publikum pladsen foran Bøgescenerne til noget, der mindede om gulvet på en natklub, da Rexha kvart over syv satte de sidste sejl til for at score lidt velvilje hos sit danske publikum:

- I har øl, god mad, rene gader, lækre mennesker. Så jeg er en rigtig glad pige i aften!

Så fortsatte festen ellers et kvarter mere. Og efter diverse remixes af blandt andet Faithless' sange samt Bebe Rexhas egne kompositioner sluttede festen med Martin Garrix-samarbejdet 'In the Name of Love' efter cirka 55 minutter.

Nogle af de dansende og hoppende festivalgængere, der havde valgt at lægge vejen forbi koncerten med Bebe Rexha, var 20-årige Daniel og hans slæng af venner:

- Der var nogle andre venner, der sagde: "Skal vi ikke tage ind og høre Bebe Rexha?", og så sagde vi: "Hvem er det?".

- Men så lyttede vi til noget af hendes musik, og så kendte vi det jo godt! Vi kendte ikke rigtig hendes navn, men vi kendte virkelig hendes musik. Så vi tænkte: "Nu tager vi ind og har en kæmpe fest!". Og det havde vi virkelig også.

- Vi hører hende ikke særlig meget normalt, men vi er vokset meget op med hendes musik og har hørt hende i radioen, og så endte det bare som en fed fest, hvor alle var med!

Interested in this job?

Login to Apply

Use our AI to tailor your resume for this Hun var egentlig bare afløser, men havde alligevel større publikum end tidligere Spice Girl position at DANMARKS RADIO DR-Byen.