Er det tid til nye udfordringer, og vil du være en del af Bernadottegårdens fælleskab?
Vil du være en del af et lille, velfungerende hus med 19 beboere, hvor du kommer tæt på mennesker, relationer og hverdagsliv – og samtidig være en del af et større plejecenter med et stærkt tværgående fagligt fællesskab?
Vil du bruge din faglighed som social- og sundhedsassistent tæt på beboerne, i et miljø hvor vi har fokus på personcentreret omsorg, relationer og hvor Marte Meo er en naturlig del af hverdagen?
Og vil du være en del af et varmt arbejdsfællesskab, hvor vi hjælper hinanden, griner sammen og har høje ambitioner for kerneopgaven?
Så er det måske dig, vi søger som social- og sundhedsassistent til skønne hus 3 på Bernadottegården.
Stillingen er i dagvagt på 32-35 timer ugentligt, med mulighed for at arbejde hver 2. eller hver 3. weekend.
Hus 3 er et velfungerende hus med 19 beboere. Det giver mulighed for nærvær, kendskab og tætte relationer i hverdagen. Her kommer du tæt på beboernes liv, vaner, ønsker og behov – og du får en vigtig rolle i at skabe tryghed, hjemlighed og livskvalitet. Du bliver en del af et lille miniteam bestående af 5 Social- og Sundhedshjælpere, 1 Social og Sundhedsassistent og vores egen centersygeplejerske.
Samtidig bliver du en del af hele Bernadottegårdens autoriserede fællesskab, hvor vi samarbejder på tværs af huse, faggrupper og funktioner. Som social- og sundhedsassistent indgår du derfor ikke kun i det nære fællesskab i hus 3, men også i et større tværgående fagligt fællesskab, hvor SSA’ere, sygeplejersker, terapeuter, social- og sundhedshjælpere, ledelse og øvrige kolleger sparrer med hinanden og løfter kerneopgaven sammen.
Vi tror på, at høj faglighed udvikles i fællesskab. Derfor vægter vi videndeling, tværfagligt samarbejde og faglig sparring højt.
På Bernadottegården er vi optaget af, at beboerne oplever stedet som et trygt og godt hjem. Udgangspunktet er, at det er beboerens hjem – og derfor skal hverdagen være præget af tryghed, hjemlighed, respekt og nærvær.
Hos os er omsorg ikke kun noget, vi gør. Det er noget, vi skaber sammen med beboeren, de pårørende og hinanden.
Vi arbejder med Marte Meo som metode og har fokus på at se det enkelte menneske bag behovet for pleje og støtte. Beboerens ønsker, behov, livshistorie og ressourcer er styrende for den pleje, omsorg og sygeplejefaglige indsats, vi yder. Som social- og sundhedsassistent får du en central rolle i at observere, vurdere, handle og dokumentere med høj faglighed – altid med afsæt i en rehabiliterende og personcentreret tilgang.
Beboerne har brug for dine pleje- og sygeplejefaglige kompetencer, dine tilsyn, vurderinger og din omsorg. Du skal kunne arbejde tæt på beboeren og samtidig bidrage til den faglige retning i huset.
Du bliver en vigtig del af hverdagen i hus 3, hvor du sammen med dine kolleger skal være med til at skabe struktur, tryghed og gode relationer. Du skal have lyst til at gå forrest i fagligheden, støtte dine kolleger og bidrage til en kultur, hvor vi både tør stille spørgsmål, bede om hjælp og lære af hinanden.
Vi har stort fokus på at inddrage beboere og pårørende i livet på Bernadottegården. Pårørende er for os en uundværlig ressource og en væsentlig samarbejdspartner i det daglige arbejde.
Vi forventer, at du:
Vi tilbyder dig en arbejdsplads, hvor faglighed, varme og fællesskab går hånd i hånd.
Du bliver en del af et plejecenter, hvor vi er optaget af at skabe en tryg og værdig hverdag for beboerne – og et godt arbejdsmiljø for medarbejderne.
Hvis du brænder for faglighed, relationer og personcentreret omsorg, vil vi glæde os til at høre fra dig.
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Nauja Ringsted på telefon 3084 1499 eller mail naueri@roskilde.dk
Ansøgningsfrist: Søndag den 23. august. Samtaler afholdes løbende.
Inden ansættelse indhentes straffeattest og referencer fra tidligere arbejdsgiver.
Løn efter gældende overenskomst.
Use our AI to tailor your resume for this Bernadottegården søger hjertevarm SSA i dagvagt til skønne Hus 3 position at Roskilde Kommune.