Grønland og Færøerne vil gå solo på udenrigspolitikken

Der skal ske noget nyt i Kongeriget.

For både i Nuuk og i Tórshavn ønsker man ligeværd og især mere selvbestemmelse over udenrigspolitikken.

- Vi har jo ikke fulde beføjelser på vores udenrigsområde i dag, og der synes jeg, det er positiv, at regeringen tilkendegiver, at man gerne vil se på, hvordan man skaber mere ligeværd på den front, og at Grønland kan stå mere i egen ret, siger regeringsleder Jens-Frederik Nielsen.

I regeringsgrundlaget står der, at man vil tale med Grønland og Færøerne om ”modernisering af rigsfællesskabet, herunder i forhold til øgede udenrigspolitiske beføjelser".

Og den melding får også en pæn modtagelse i Tórshavn.

- Det er noget, der er politisk enighed om på Færøerne, så det er vi glade for. Derfor vil jeg se frem til en dialog med statsministeren, så vi kan konkretisere det, siger den nye lagmand Beinir Johannesen.

Slut med Danmark som tredje hjul

Det seneste år har Grønland været centrum i et geopolitisk drama. Undervejs har Nuuk haft besøg af flere internationale ministre og diplomater fra blandt andet Tyskland, Frankrig og Canada. Mest prominent var den franske præsidents besøg for et år siden.

Ofte er de grønlandske politikere ledsaget af en dansk statsminister eller udenrigsminister. Men sådan behøver det ikke være i fremtiden, mener Jens-Frederik Nielsen.

Vil det for eksempel betyde, at du kan få besøg af statsledere som præsident Macron eller andre, uden at Mette Frederiksen er her?

- Jamen, det vil jo nok være en del af det, svarer Jens-Frederik Nielsen, der sidste sommer var vært for den franske præsidents besøg i den grønlandske hovedstad.

- Men når jeg snakker om større udenrigspolitiske beføjelser, så snakker jeg om det hele i en bred palet, og det er jo noget, vi skal tage i en dialog med den nye danske regering, siger han.

På Færøerne ser Beinir Johannesen også en fremtid for sig, hvor han som lagmand kan mødes med statsledere uden en dansk minister skal være med som tredje hjul.

- Det tror jeg ville være meget normalt, hvis det er ting, der vedrører Færøerne og kun Færøerne. Så når der kommer statsledere og andre på besøg på Færøerne, så er de velkomne til at besøge os og ikke nogle andre. Og man behøver ikke at blive ledsaget af nogen andre, siger Beinir Johannesen.

Men for den nye lagmand er det vigtigste, at Færøerne kan søge medlemskab på den internationale scene.

- Når vi taler om udenrigspolitiske beføjelser, så handler det om større mulighed for at være medlem af forskellige organisationer, f.eks. WTO, Nordisk Råd, IOC og også forskellige organisationer som for eksempel NEAFC og NAFO (fiskeriorganisationer, red.), hvor vi kan varetage vores interesser, siger Beinir Johannesen.

Grundloven kan blive stopklods

I september fik Færøerne et længeventet ønske opfyldt, da tre højesteretsdommere skulle afgøre en tvist mellem de danske myndigheder og det færøske landsstyre. Afgørelsen blev, at Færøerne godt kan være medlem af WTO i eget navn uden at bryde grundloven.

En markant afgørelse, som den danske regering altså nu vil bruge som løftestang til at give Grønland og Færøerne mere udenrigspolitisk albuerum inden for rigsfællesskabet.

- Jeg tror, man vil benytte metoden med at få højesteretsdommere til at vurdere fra sag til sag, hvilke områder Færøerne og Grønland kan få beføjelser over, siger Ulrik Pram Gad, seniorforsker på Dansk Institut for Internationale Studier.

Men det kan blive lettere sagt end gjort.

Både grundloven og den grønlandske selvstyrelov slår fast, at den danske regering bestemmer udenrigs- og sikkerhedspolitik for hele kongeriget. Nu ser det ud til, at de tre regeringsledere Mette Frederiksen, Beinir Johannesen og Jens-Frederik Nielsen i første omgang vil udfordre fortolkningen af grundloven fremfor at ændre den.

Men ifølge Ulrik Pram Gad kan der opstå andre udfordringer:

- Problemet er, at flere af de internationale organisationer normalt kun optager lande, der er selvstændige nationer. Så spørgsmålet er ikke kun, hvad rigsfællesskabet kan blive enige om, men også hvad resten af verden mener, siger Ulrik Pram Gad.

Selvstændighed eller rigsfællesskab?

I Grønland er det reelt kun oppositionspartiet Naleraq, der hurtigst muligt vil indlede en statsdannelsesproces ved at udnytte retten til det i selvstyreloven, mens de øvrige partier Demokraatit, IA, Siumut og Atassut alle har forbehold for hvornår og hvordan.

I den grønlandske regeringsaftale fra 2025 står der, at ”i forhold til selvstændighed er det vigtigt, at vi træder varsomt og at befolkningen bliver inddraget i arbejdet, så der ikke træffes beslutninger, som ikke har grobund i befolkningen."

Alligevel skal man med danske briller forvente, at rigsfællesskabet på den ene eller anden måde skal forandres.

- Status quo er ikke en mulighed. Det har den her regering været klar om, siden den blev nedsat, og det ser ud til, at det (danske, red.) regeringsgrundlag bærer præg af det, siger Jens-Frederik Nielsen.

- Vi har også en selvstyrelov, der regulerer mellem Grønland og Danmark, og grundloven er hele kongerigets lov. Vi er klar til at gå i dialog om det hele. Vi er klar til at se på det hele bredt i forhold til de rammer, vi har, for at udvikle og gøre vores rigsfællesskab mere lige, siger regeringsleder Jens-Frederik Nielsen.

På Færøerne har man længe lagt op til forhandlinger med regeringen i København om fremtiden. Men en decideret statsdannelsesproces virker foreløbigt til at være sat i bero.

Hvor står færøsk statsdannelse lige nu, hvis man spørger dig?

- Det, som står forrest lige nu, det er altså de her politiske beføjelser. Det er noget, som vi er politisk enige om her på Færøerne. At vi skal have de her udenrigspolitiske beføjelser, så vi kan varetage vores interesser her på Færøerne, siger Beinir Johannesen.

Når man taler om et "ligeværdigt rigsfællesskab", vil det så være nok, hvis I får de her beføjelser og kan være en del af WTO og lignende?

- Altså, hvis vi får de her beføjelser, som giver os adgang til disse organisationer, som vi gerne vil være en del af, hvor vi kan varetage vores interesser, så er det i hvert fald et stort skridt. Det vil jeg sige, siger Beinir Johannesen.

- Men hvis der ikke sker noget, hvis det er status quo, så er det igen bare hensigtserklæringer fra den danske regering, og det håber jeg selvfølgelig ikke, at det ender med denne gang, slutter den færøske lagmand.