Nu bliver det lettere for den russiske stat at overtage privat ejendom

Det er et spørgsmål om at beskytte Ruslands interesser.

Og for dem, der forlader landet og eksempelvis fremsætter fornærmende udtalelser om Rusland og landets væbnede styrker, de må finde sig i risikoen for at miste deres ejendom.

Nogenlunde sådan lød den klare besked fra formanden for det russiske underhus, Vjatjeslav Volodin, da en af Ruslands nyeste love blev vedtaget sidst i maj.

For nylig blev den underskrevet af præsident Vladimir Putin, og loven træder dermed i kraft 1. september. Herefter er det muligt for den russiske stat at overtage borgeres private ejendom, hvad end der er tale om hus, lejlighed, bil eller endda en bankkonto - hvis de altså har forladt landet og handler imod landets interesser vel at mærke.

Teknisk set bliver ejendommen taget som betaling og økonomisk sikkerhed til at betale bøder, hvis der bliver begået lovovertrædelser, og man bliver stillet for retten i absentia.

Ifølge advokat Maksim Olenitjev kan loven dog ses som en stramning af straffen for at kritisere den russiske regering og dets handlinger.

Han arbejder for den russiske civilrettighedsorganisation "Pervyj otdel", som rådgiver om juridiske spørgsmål og har oplistet nogle af de handlinger, der kan føre til straffesager og dermed bøder, som skal betales eller resulterer i, at staten konfiskerer privat ejendom. Det drejer sig eksempelvis om overtrædelser af den såkaldte fremmed agent-lov, hvis man udviser åbenlys manglende respekt for myndighederne eller spredning af misinformation og diskreditering af de væbnede styrker.

Definitionen af, hvad der er i den russiske stats interesse, skal ses som interesse for den nuværende regering, har Maksim Olenitjev tidligere forklaret til mediet Radio Svoboda.

- For eksempel er ideen om traditionelle værdier udbredt i Rusland, og der eksisterer et præsidentielt dekret, der bekræfter disse specifikke værdier. Alt, der modsiger dem, vil blive betragtet som en handling mod den russiske stats interesse, har han forklaret og peger på et andet eksempel:

- Hvis nogen kalder Ruslands krig i Ukraine en krig, modsiger det også den russiske stats interesser.

I Rusland skal fuldskalainvasionen i Ukraine officielt stadig omtales som en særlig militær operation eller SVO, som forkortelsen er på russisk.

Har været undervejs i flere år

Den nye lov blev introduceret til det russiske underhus, Dumaen, første gang i 2024 og er sidenhen blevet ændret flere gange, indtil den blev stemt igennem - med enighed blandt 384 medlemmer - i slutningen af maj.

I forbindelse med det oprindelige initiativ til loven lød det ifølge avisen Kommersant blandt andet fra en af forslagsstillerne, at der manglede et forebyggende tiltag mod dem, der har forladt Rusland, og at "den femte kolonne trives for godt".

Sidenhen har forskellige civilorganisationer som eksempelvis "Pervyj otdel" forsøgt at udlægge loven og vejlede borgerne om, hvad den juridisk kan få af konsekvenser, når den træder i kraft til efteråret.

Og det er da også en meget bredspektret lov, der kan tages i brug i mange forskellige sammenhænge, forklarer seniorforsker fra Dansk Institut for Internationale Studier, Flemming Splidsboel.

Han nævner, at det kunne gælde herboende russere, der ytrer sig kritisk på Facebook, men nævner også et andet muligt eksempel:

- Vi så i forbindelse med drabet på den russiske oppositionsleder Aleksej Navalnyj en mindre demonstration foranstaltet af russere foran den russiske ambassade. Det kunne være et eksempel, hvor man kan sige, at det er at diskreditere de russiske myndigheder og er helt uacceptabelt, siger han til 'P1 Morgen'.

- Det her er jo primært som en advarsel om straf og er simpelthen for at få folk til at opføre sig på en måde, som de russiske myndigheder ønsker.

Mange former for trusler

Forskeren vurderer, at et tiltag som den nye lov godt kan have en afskrækkende effekt på de russere, som befinder sig uden for landets grænser.

- Nu nævnte jeg et eksempel på en kritisk demonstration, men noget bemærkelsesværdigt er, hvor få demonstrationer over de seneste fire år siden fuldskalainvasionen af Ukraine, der har været andre steder, for eksempel i Danmark eller i Tyskland, siger Flemming Splidsboel til P1Morgen og påpeger, at der eksempelvis bor over en million russere i Tyskland.

- Den russiske stat har mange redskaber, hvis den ønsker at disciplinere og true deres borgere, og det kan være den her nye lov, men det kan også være trusler om, at russere ikke kan få lov at komme tilbage til Rusland på ferie eller truslen om repressalier mod slægtninge i Rusland, forklarer han.

En af dem, der for længst har forladt Rusland, er journalist og menneskerettighedsaktivist Olga Romanova. Hun mener, at der allerede er muligheder for, at den russiske stat - også uden den nye lov - kan konfiskere privat ejendom fra russere, der har forladt landet. Med den nye lov bliver der dog sendt et klart signal.

- For det første: Ti stille. Dernæst: Kom tilbage og sælg din ejendom. Men det er naturligvis også en fælde. Regeringen siger jo direkte: Hvis du forlader landet, så efterlad alt her. Landet er i krig, og det er på det bagtæppe, at der foregår en konfiskering af ejendom i stor stil, har hun udtalt til Deutsche Welle efter loven blev vedtaget.

Du kan høre hele interviewet med seniorforsker Flemming Splidsboel her i P1Morgen: