/Slut med moules frites fra Danmark? 'Hul i hovedet-krav' gør udskældt fiskeri umuligt

Slut med moules frites fra Danmark? 'Hul i hovedet-krav' gør udskældt fiskeri umuligt

Denmarkdkvia direct
// Job Type
Full Time
// Salary
Not disclosed
// Posted
1 week ago

About the Role

På en typisk dag i højsæsonen lander der 500 ton muslinger på kajen for enden af den lange odde ved Nykøbing Mors.

Her ligger Danmarks største producent af muslinger, Vilsund Blue, men der er usædvanligt stille for tiden.

En mandag under arbejdet for et par uger siden dukkede fiskerikontrollen op på havnen med et nyt krav. Det er ikke længere nok, at Vilsund Blue skiller salgsmodne muslinger fra resten. Skidt fra kanel. Nu skal al fangst sorteres i hver sin kategori af marine arter.

Og det er ikke så lidt.

- Der er fire hele A4-sider af arter. Vi fandt søstjerner, strandsnegle, sandmuslinger, kutlinger, hundestejler, fjordrejer, strandkrabber, konkylier og eremitkrebs.

Sådan siger direktør i Vilsund Blue, Poul Kærgaard, og lyder som om, at han kunne fortsætte remsen.

Med overvågning fra fiskerikontrollen gik medarbejderne så i gang med sorteringsarbejdet med håndkraft og små bøtter til hver art.

Kommer de igennem det?

- Nej, nej - nej, nej, nej.

Det er mængderne alt for store til, lyder det.

- Det giver ingen mening. Jeg ville skulle have rigtig mange mand gående hver dag, siger direktøren og nævner et tal med flere nuller på end de 50 ansatte, han indtil videre har sendt hjem.

- Selv folk, der ikke har forstand på fiskeri, kan se, at det er hul i hovedet.

Poul Kærgaards medarbejdere finder selvfølgelig også blåmuslinger, som er den art, de rent faktisk er ude efter. Fordelingen i en last er typisk 60 procent blåmuslinger klar til produktion, 40 procent andre arter og skaller. Primært gamle skaller ifølge virksomheden selv.

Noget af det direktøren kalder "affald", men som ellers bliver kaldt bifangst, bliver lagt ud i havet igen, mens andet bliver pløjet ned i jorden. Det ville det også blive, hvis Vilsund Blue rent faktisk kunne sortere det hele, for formålet med sorteringen er ikke anvendelse, men viden.

Hvad gjorde I med resten af den fangst, I ikke kunne sortere?

- Vi smed det væk. Så får vi nok en hilsen - så får vi en bøde.

Minister forsøger at løse sagen

Kravet er nyt, men det er loven ikke. Siden 2013 har fiskere ifølge EU-lovgivning skullet sortere fangsten og registrere arterne. Dels for at have styr på livet i havet og de vigtige fiskebestande og for at have kontrol med, hvor meget og hvad der bliver smidt ud igen.

I praksis bliver langt fra alt sorteret. De allerstørste fiskeskibe, som fanger sild, makrel og skidtfisk, tager stikprøver for at vurdere indholdet af lasten, som for de helt store fartøjer kan nå op på 3.500 ton.

Muslingeindustrien vil gerne have samme stikprøve-ordning. Og det har Fiskeristyrelsen faktisk også forsøgt at få igennem hos EU for nylig, men EU har afvist at tage stilling, fordi der kommer nye regler i 2027.

Så nu bliver sorteringsreglerne håndhævet, og det betyder i praksis, at muslingeskraberne er sejlet i havn og har slukket maskinerne.

Noget der vækker glæde i naturgrupper på Facebook, fordi måden at fiske på, hvor man kører en eller to jernskrabere over bunden og samler det meste op i en pose, som er beskyttet af en ringbrynje, er blandt de mest belastende og mest kritiserede.

Andre er langt mere frustreret over sagen, som de mener skyldes den nye miljøminister, som også er minister for fiskeriet, Maria Reumert Gjerding (SF), og som i sin tid som præsident for Danmarks Naturfredningsforening arbejdede for et totalstop for muslingefiskeriet.

Maria Reumert Gjerding siger dog i et skriftligt svar, at reglerne stammer fra EU, og at Danmark skal overholde reglerne.

- Mulighederne været enten at følge de gældende regler eller at få godkendt en særordning med stikprøver. Den tidligere regering forsøgte at få en særordning godkendt, men det lykkedes de ikke med, siger hun.

- Jeg er optaget af, at vi forsøger at få løst sagen, og Miljøstyrelsen er fortsat i dialog med EU-Kommissionen om en løsning, der lever op til EU-reglerne. Jeg følger dialogen tæt.

Ifølge direktøren fra Vilsund Blue er det nu også Fiskeristyrelsen, der har været for langsomme.

- Fiskeristyrelsen har sovet godt og grundigt i timen. Men når der skal opkræves noget i bøde, så er de hurtige, siger Poul Kærgaard.

Vilsund Blue lever primært af at eksportere blåmuslinger til lande som Frankrig, England og Belgien. Faktisk eksporteres 96 procent af de muslinger, som skrabes på dansk havbund og landes hos Vilsund Blue.

Lige nu er det ikke højsæson, og der landes langt færre muslinger. Men når sommer bliver til efterår, vil Poul Kærgaard og Vilsund Blue meget gerne have fiskerne på fjorden igen.

- Der skal være en løsning inden midt september. Vi har jo nogle kunder. Kommer der ingen muslinger til den supermarkedskæde, vi handler med i Frankrig, bliver vi udfaset. Så mister vi vores ansatte og vores 'know how'.

Interested in this job?

Login to Apply

Use our AI to tailor your resume for this Slut med moules frites fra Danmark? 'Hul i hovedet-krav' gør udskældt fiskeri umuligt position at DANMARKS RADIO DR-Byen.