About the Role
Næstkommanderende ved Søværnskommandoen (M403+)
værnsspecifik
Som næstkommanderende er du stedfortræder for chefen for Søværnskommandoen og indgår i den øverste ledelse. Du er chefens nærmeste rådgiver vedrørende operativ og taktisk indsættelse af Søværnets enheder og bidrager til at sikre sammenhæng mellem strategiske målsætninger og operativ effekt. Du understøtter prioritering, planlægning og gennemførelse af maritime operationer nationalt og internationalt.
I chefens fravær varetager du den samlede ledelse af Søværnet. Du kan udpeges som chef for føringsstaben (Commander Danish Task Group), og kan udsendes med staben, når denne er indsat til ledelse af maritime styrker på task group niveau.
Vi søger en analytisk stærk og helhedsorienteret leder med solid operativ erfaring. Du skal kunne bevare overblikket i komplekse og pressede situationer samt skabe klare beslutningsgrundlag for et samlet Søværn. Det forventes, at du kan sætte tydelig retning, udøve strategisk ledelse og sikre effektiv implementering. Du besidder stærke samarbejdsevner og kan agere sikkert i en politisk og militær kontekst.