Kan et hotel være så ringe, at det giver mening for bestyrerne at holde det skjult på sociale medier? Måske, gisner Magnus Cort.
Ud over at være dansk mester i cykling anmelder bornholmeren også de hotelværelser, han og holdet, Uno-X, overnatter på undervejs i Tour de France. Og i denne uge nåede han toppen - eller bunden, om man vil.
- Det har en fantastisk udsigt og ser godt ud udefra. Men i virkeligheden er det et af de værste steder, jeg nogensinde har overnattet, skrev Magnus Cort i sin Instagram-anmeldelse af sit værelse før 10. etape, hvor han fremhævede manglende air condition og wifi og uploadede billeder af døde insekter, fugt og spindelvæv.
Magnus Corts opslag har i skrivende stund fået over 11.500 likes - blandt andet fra Morten Kirckhoff, som er vært på DR-programmet Nul Stjerner, hvor han sammen med Jan Elhøj rejser verden tynd med mottoet: 'Det værste udgangspunkt rummer de største oplevelser'. Han afviser langt fra at besøge hotellet i Andorra.
- Andorra er på bucketlisten, skriver Morten Kirckhoff.
Tour-direktør svarer igenDet beskidte værelse finder du i Village Montanha Appart'Hotel Lioran, hvor brødrene Anders og Tobias Johannessen fra Norge delte deres holdkammerats kritik. Det skete i en video af de to brødre, der har flyttet sengene ud på altanen, som de delte på Instagram med teksten: "Indendørs var hotellet tvivlsomt. Udenfor er det viiiiiirkelig rart."
Alpecin-Premier Tech-holdet var heller ikke imponeret over indkvarteringen. Sportsdirektøren Christoph Roodhooft mener, at der skal være en grænse for elendigheden.
- Jeg blev ikke bidt af edderkopper, men det var bestemt ikke behageligt, sagde belgieren til mediet Sporza.
Tour de France-direktør Christian Prudhomme er blevet forholdt kritikken, men forsvarer sig med, at ASO, organisationen bag Touren, booker 1.850 hotelsenge til hver etape, hvilket er svært nok i sig selv, ligesom det er vanskeligt at opretholde standarden, når feltet overnatter i udkantsområder.
- Hvis vi ønsker, at løbet skal besøge smukke dele af Frankrig og byde på flotte etaper, betyder det, at der nogle gange ikke findes femstjernede hoteller overalt, sagde Christian Prudhomme til radiokanalen ICI.
- Når Touren er slut, vil alle hold have overnattet på hoteller med det samme samlede antal stjerner.
'Prudhomme har en pointe, men det der var simpelthen noget skod'Danske Jens Kasler, eventmanager i Danmarks Cykle Union med ansvar for at arrangere PostNord Danmark Rundt, har ifølge eget udsagn set for lidt Tour de France.
- Vi har jo et lille cykelløb her om 14 dages tid. Det skal vi også have set på. Apropos hoteller, det er jo en af de store ting, fortæller han til DR Sporten.
Men han har da fulgt med i hotelkritikken, som han, om end det er på en noget mindre klinge, også kender alt til ved den danske rundtur. Der skal nemlig bookes 550 hotelsenge til hver etape, hvorfor hotelrekrutteringen allerede begyndte kort efter afslutningen af sidste års etapeløb.
Det er nemlig en regel i etapeløb til Danmark Rundt såvel som Tour de France, at arrangøren skal levere hotellerne.
- Det skal man, og holdene skal bruge de hoteller, vi anviser. De skal også bruge den rejseform, som vi anviser.
- Vi oplevede sidste år, da vi var på Bornholm, at der var der et hold, som havde bestilt flybilletter væk fra Bornholm, og vi havde jo bestilt, så de kunne komme med færgen sammen med alle de andre hold. Der fik jeg at vide af chefkommissæren, at den gik ikke. De måtte ikke flyve.
Der er altså ingen vej uden om. Holdene er bundet til de henviste hoteller under Touren. Men Jens Kasler fortæller, at ingen ryttere burde overnatte et sted, som det Magnus Cort gjorde.
- Den er klokkeklar. Det er ikke godt nok. Det mindste, man kan forlange, er, at der er rent. Det er ikke, fordi man hører holdene klage ret tit. Derfor tror jeg også, at det har været meget slemt. Det tror jeg også, Prudhomme ville sige, hvis ikke han skulle tale til en mikrofon. For det, Magnus Cort har vist, var simpelthen ikke godt nok. Der var møgbeskidt jo.
- Men jeg vil alligevel sige, at Prudhomme har en pointe. Du er jo i et område, hvor der ikke er mange hoteller. Der er dem, der er, og nogle er uden swimmingpool, nogle er uden air condition, nogle er uden wifi. Men det der var lige til den grove side. Det er simpelthen noget skod.
PostNord Danmark Rundt begynder den 29. juli, og du kan se alle etaperne på DR1.
Use our AI to tailor your resume for this Løbsarrangør giver Magnus Cort ret i kritik af Tour-hotel: 'Der var møgbeskidt jo' position at DANMARKS RADIO DR-Byen.