About the Role
Er du studerende og vil du arbejde med fødevarelovgivning og offentlig forvaltning?
Er du interesseret i myndighedsarbejde og fødevarelovgivning? Har du et godt overblik og en systematisk tilgang til opgaveløsningen? Så er du måske Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris nye studentermedhjælper.
Jobbet, som studentermedhjælper hos vores kontrolenhed FødevareØst, giver dig indblik i offentlig administration (bl.a. efter forvaltningsloven) og et solidt kendskab til fødevarelovgivning og fødevarekontrol.
Opgaver
Din primære arbejdsopgave vil være at udarbejde politianmeldelser for overtrædelser af fødevarelovgivningen i hele landet. Du vil få en grundig oplæring.
Dine ansvarsområder bliver:
• udarbejdelse af politianmeldelser i samarbejde med Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris jurister og kontrolmedarbejdere
• sagsbehandling i forbindelse med besvarelse af henvendelser fra anklagemyndighed
• ad hoc indtastningsopgaver
• pasning af vores digitale postkasser
• assistance ved besvarelse af klagesager, aktindsigtsanmodninger o. lign.
Om dig
Vi forventer at du:
• har ordenssans og en systematisk tilgang til dit arbejde
• har flair for IT
• har flair for det skriftlige
• kan overholde deadlines
• kan fungere i en uformel omgangstone
• er serviceminded overfor kollegaer
Det er nødvendigt, at du kan arbejde selvstændigt og effektivt. Kendskab til jura eller fødevarelovgivning samt indblik i offentlig forvaltning er en fordel. Hvis du er jurastuderende eller universitetsstuderende inden for fødevareområdet skal du være på minimum 2. år af din bacheloruddannelse.