About the Role
Sektion Gudme søger afløser SSH eller ufaglært til dagvagt og aftenvagt.
Timelønnet, med tiltrædelse efter aftale.
Sektion Gudme er en landsektion, og vi kører ud fra Storkehavevej i Gudme. Kørekort er nødvendigt.
Sektion Gudme bestå af ca. 50 medarbejdere (SSH og SSA), som både dag og aften hjælper/støtter mange forskellige borgere i eget hjem.
Vi arbejder i selvkoordinerende teams, med hovedfokus på faglighed/borgerperspektivet og samarbejde.
Vi holder dagligt møder vedr. tidlig opsporing, og hver uge holder vi Teams-møde, hvor vi arbejder med personcentreret omsorg omkring borgere og os selv.
Vi tilbyder:
- et meningsfuldt arbejde, hvor der er stor værdi på borgeren i centrum
- et selvstændigt arbejde med ansvar og faglige udfordringer
- stort fokus på tværfagligt samarbejde
- tæt samarbejde med kompetente og erfarne kollegaer
- mange forskellige sygeplejefaglige opgaver
- gode kolleger, som har fokus på arbejdsmiljøet
- frihed under ansvar
Til gengæld forventer vi, at du:
- er en stabil, loyal og engageret medarbejder
- har stærke samarbejdsevner
- har lyst til faglige udfordringer og læring
- trives i en hektisk hverdag
- bidrager til god trivsel og godt arbejdsmiljø
- har kørekort
For yderligere information er du velkommen til at kontakte sektionsleder Laila Andersen på tlf. 2053 5466.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
For stillinger i Social, Sundhed og beskæftigelse skal der afleveres en privat straffeattest ved ansættelse i stillingen.
Svendborg Kommune har røgfri arbejdstid. Vi ønsker, at røgfri arbejdstid skal bidrage til et sundt arbejdsmiljø for alle medarbejdere.
Ældreområdet
Når du arbejder på ældreområdet, møder du bag hver enkelt dør et unikt menneske. Et menneske, du gør en forskel for. Hos os har du frihed til at møde netop dét menneske – måske i en lille snak, i en svær stund eller med en hjælpende hånd.
Vi har ikke én færdig opskrift på det gode ældreliv, fordi vi hylder forskelligheden. Men vi gør os altid umage med at møde det enkelte menneske med værdighed.
Vi insisterer på at skabe de bedste rammer for, at du kan udføre dit arbejde godt og meningsfuldt. Vi har også høje forventninger til dig og til din faglighed. Du får lov at bruge det, du kan, og arbejde med det, du brænder mest for.
Du vil få en synlig leder, du kan sparre med, og dejlige kolleger at dele hverdagen med.