Efter privat øjenoperation: Bodil har været på offentligt hospital 59 gange

Når danskerne vil være fri for briller og kontaktlinser, tjener private klinikker penge på den populære linseskifteoperation.

Men hvis der bagefter opstår øjenproblemer, lander regningen oftere og oftere hos det offentlige sundhedsvæsen.

Sådan lyder det fra Marijke Vittrup, direktør i Øjenforeningen, der varetager øjenpatienters interesser.

- Vi har aldrig modtaget så mange henvendelser fra patienter af samme slags, som vi gør i forbindelse med brillefrie operationer. Vi oplever, at når det går galt, er der ikke tilstrækkelig hjælp fra de private, der har udført operationen, siger hun i P1 Morgen.

Hun fortæller, at raske borgere kan ende som patienter i det offentligt finansierede sundhedssystem efter det brillefri indgreb, også kaldet en RLE-operation.

På sygehuset 59 gange

En af de patienter, der i årevis har haft problemer efter en brillefri operation, er 65-årige Bodil Sørensen.

Hun betalte 50.000 kroner for en linseskifteoperation, men ti år efter har hun konstant røde og irriterede øjne.

P1 Morgen har gennemgået Bodil Sørensens journaler, og her fremgår det, at hun har besøgt Aalborg Sygehus 59 gange siden operationen i 2016.

- Jeg er dagligt generet af de tørre øjne og er tvunget til at bære beskyttelsesbriller næsten hele tiden.

- De tørre øjne betyder også, at jeg ikke kan sidde og læse i en bog, tilføjer Bodil Sørensen, som arbejder som sygeplejerske på deltid.

Det er firmaet Memira, der kalder sig ”førende i Skandinavien”, som stod bag øjenoperationen. Men hos firmaet slap hjælpen op, da Bodil Sørensen fik komplikationer.

Hun var til tjek 19 gange hos Memira efter operationen, men det stoppede i 2020. Forklaringen lød, at de ikke kunne hjælpe hende mere.

Derfor endte det med at være Aalborg Sygehus, der skulle behandle hende.

- Jeg har betalt for en ydelse, så jeg synes også, at de skal gøre det ordentligt og hjælpe mig.

- Det synes jeg ikke er i orden, siger hun i P1 Morgen.

DR har forelagt kritikken for Memira både via mail og telefon, men firmaet og landechef Lars Petersen har ikke svaret på henvendelsen.

Bekymret for, hvad fremtiden bringer

På både Aarhus Universitetshospital og Rigshospitalet mener man også, at det er problematisk, at det offentlige hæfter for fejl, som sker på private øjenklinikker.

- Det er lidt mærkeligt, at en øjenoperation, som ikke er dækket af den offentlige sygesikring, ender med at være noget, det offentlige alligevel skal tage sig af, siger Mette Sloth Nielsen, cheflæge på afdelingen for øjensygdomme ved Aarhus Universitetshospital.

Samme opfattelse har Rune Salling Holmbjørn, cheflæge på Rigshospitalets afdeling for øjensygdomme i Glostrup.

Han fortæller, at det er vigtigt for dem at hjælpe patienter, der har problemer efter en øjenoperation, men han mener i højere grad, at øjenklinikkerne bør hjælpe patienterne.

- Man kunne overveje andre modeller for, hvordan man skal håndtere disse patienter i fremtiden, fordi vi ser en klar stigning i denne patientgruppe, siger cheflægen på Rigshospitalet.

Hos begge hospitaler oplever man en stigning i antallet af personer med gener efter brillefrie operationer. I Aarhus får de i gennemsnit 1-2 henviste patienter om måneden med disse problematikker.

- Indtil videre kan vi godt absorbere det, men man kan godt være bekymret for, hvad fremtiden bringer, siger Mette Sloth Nielsen i P1 Morgen.

I hverdagen på Rigshospitalet fylder problemet i sådan en grad, at det er "en ugentlig ting", som øjenafdelingen må varetage, siger Rune Salling Holmbjørn.

- Det fylder mere og mere, og det er vores mest erfarne kiruger, der skal varetage den opgave. Det koster nogle penge og vigtigst af alt, skaber nogle flaskehalse i systemet, fortæller han.

Hør hele indslaget i dagens P1 Morgen her.