About the Role
Jeg går stadig i grundskole (op til 10. klasse)
Drømmer du om et år på efterskole? Synes du, at 9. klasse slutter, før du er klar til at vælge, hvad du vil efter grundskolen? Eller måske synes du, at der er virkelig lang tid til, at du er færdig med folkeskolen? Læs om dine muligheder her.
Hvilke muligheder har jeg, når jeg går i grundskole?
Vil du mødes med andre unge i fritiden og måske have en ny interesse?
Næstved Ungdomsskoles tilbud er gratis til dig fra 6. klasse til 18 år. Der er syv forskellige ungdomsklubber fordelt på Glumsø, Fuglebjerg, Tappernøje, Fensmark og Næstved. Du kan blandt andet tage traktor- eller knallertkørekort, gå til eSport, udfolde dig kreativt, få styr på matematikken og udfordre dig selv i køkkenet.
Jeg ved ikke, hvad jeg vil efter 9. klasse
Hvis du har svært ved at vælge, hvad du skal efter 9. klasse, kan du altid tale med vores uddannelsesvejledere. De har et rigtig godt overblik over dine muligheder og alternative veje, hvis du ikke lige synes, at de klassiske tilbud passer til dig.
Erhvervsklassen 8. og 9. klasse
Hvis du går i 8. eller 9. klasse og gerne vil kombinere den sidste del af folkeskolen med at blive parat til at tage en erhvervsuddannelse, kan du måske komme i Erhvervsklassen under Næstved Ungdomsskole. I Erhvervsklassen har du færre skolefag, og du får du lov til at prøve forskellige erhvervsuddannelser. Erhvervsklassen er et særligt tilbud, som din skole har mulighed for at indstille dig til.
JOB
28. mar. 2020
Kom i juniormesterlære
Hvis du er interesseret i en mere praktisk afslutning på folkeskolen, tilbyder Næstved Kommune juniormesterlære til elever i 8. og 9. klasse.
25. apr. 2025
Find et fritidsjob
Vil du gerne tjene penge? Med et fritidsjob får du ikke bare en lønseddel, men også erfaringer som er værdifulde, når du en dag søger fuldtidsarbejde. Hvis du ikke helt ved, hvordan du kommer i gang, kan erhvervsambassadøren hjælpe dig.
Er det hele lidt uoverskueligt? Tal med uddannelsesvejlederne
Du kan gratis tale med en uddannelsesvejleder, som er uddannet til at lytte til dig og høre, hvad du har af interesser og ønsker. Uddannelsesvejlederen har et godt overblik over, hvordan du kan få dine evner i spil. Og måske nogle idéer til muligheder, som du ikke lige vidste, var der.
Uddannelsesvejledningen Næstved
Mød uddannelsesvejlederne i UngeCentrum i Jernbanegade 10 i Næstved
UngeCentrum
UngeCentrum er kommunens nye samlingssted for dig, der er ung. I Jernbanegade 10 kan du få vejledning på vej mod uddannelse og job, du kan bruge det nye studiecenter, du kan deltage i faglige og sociale event - og få hjælp til at tale om det, der fylder i dit liv – stort som småt.
UNGECENTRUM
Vil du gå i 10. klasse?
SØG OPTAGELSE TIL 10. KLASSE (MITID)
ZBC10 - kommunens 10. klassestilbud
Vil du have et år til at udvikle dig personligt og samtidig få styrket din faglighed? Så er Næstved Kommunes 10. klasses tilbud, ZBC10, måske noget for dig.
Du kan vælge mellem flere 10. klasse-linjer, hvor du kan snuse til erhvervsuddannelser eller gymnasiet.
Mangler du 2 i dansk og matematik?
EUD10 - er for dig, der for eksempel gerne vil starte på en erhvervsuddannelse, men mangler karakteren 2 i dansk og matematik.
Vil du kombinere skole og praktik?
Erhvervslinjen - er for dig, der har lyst til et år med skole og praktik. Du får mulighed for at prøve forskellige håndværk og bliver klædt på til at vælge din erhvervsuddannelse.
Vil du blive klar til at vælge gymnasial uddannelse?
Gymnasielinjen - er for dig, der vil blive klar til at tage en gymnasial uddannelse. I løbet af året får du mulighed for at lære om forskellen på HHX, HTX, STX, EUX og HF, så du bliver klar til at vælge din ungdomsuddannelse.
LÆS MERE OM ZBC10 - ZEALAND BUSINESS COLLEGE
10.GO
Du kan gå i 10. klasse på Herlufsholm Skole enten som dagelev eller kostelev.
Undervisningen foregår i mindre klasser med fokus på læring, trivsel og udvikling, der er indlagt fagløse timer i skemaet, hvor du kan fordybe dig, forbedre dig og udvikle dine kompetencer indenfor de fag, du har brug for.
LÆS MERE OM 10.GO HOS HERLUFSHOLM SKOLE
Søg optagelse på ungdomsuddannelse, efterskole eller 10. klasse
Når du gerne vil gå på en ungdomsuddannelse, på efterskole eller i 10. klasse, skal du udfylde et skema for at søge om optagelse. Klik på linket og vælg "Søg ungdomsuddannelse og erhvervsuddannelse". Det gælder også 10. klasse og efterskole.
Søg optagelse
Vil du på efterskole?
Du kan læse mere om alle de forskellige efterskoler hos Efterskoleforeningen. Du kan gå på efterskole i 8., 9. eller 10. klasse.
Her kan du også læse, hvornår du skal søge, hvordan du søger, og hvad det koster.
FIND EN EFTERSKOLE HOS EFTERSKOLERNE.DK
Læs mere om de forskellige muligheder
SKOLE
Ordblindhed
Elever med ordblindhed deltager i den almindelige undervisning i Næstved Kommune - samtidig med at elevens udfordringer understøttes. Nedenfor kan du læse mere om ordblindhed og finde svar på nogle af de ofte stillede spørgsmål.
Har du brug for hjælp?
Du kan få hjælp til rigtig meget i kommunen. Det gælder, både hvis det hele er lidt svært, eller hvis det bare er en enkelt ting, som du har brug for hjælp til.
Alternative skoleforløb
Næstved Ungdomsskole tilbyder Erhvervsklassen, OnlineSkole og Intensive Læringsforløb til dig, der XX ELEFANT.
JOB
Kom i juniormesterlære
Hvis du er interesseret i en mere praktisk afslutning på folkeskolen, tilbyder Næstved Kommune juniormesterlære til elever i 8. og 9. klasse.
KOM I JUNIORMESTERLÆRE