Selv argentinerne sagde tak til Kap Verde, da dramaet var forbi

Det var de mørkeste af de mørkeste skyer, der trak ind over Miami fredag aften, mens den argentinske gospel lød.

Åh, Diego. Vi kan se ham fra himlen, hvor han støtter Lionel.

Denne aften skulle salige Diego Armando Maradona have store linser i, hvis han skulle have en chance for at se med bag uvejret, der hele tiden hang i luften, men kun brød frem på banen.

Dernede, blandt beton og LED-skærme, levende og forstenede, kastede de deres hænder frem, løse håndled i takt, mens de omdannede Miami til argentinsk koloni.

Det er ikke det samme at se fodbold med den argentinske hær af guldhungrende disciple. De er ikke som det, vi ser i Europa.

De er bedre.

Ved VM er de fleste stadioner udsolgt, de lokale har udnyttet oplevelsesøkonomiens berserkergang til at se noget nyt og spændende i egen baghave, men i Miami var de presset ud af dem, der vil det mest.

Alt var hvidt og blåt, alt var i bevægelse, og hvis de ikke kunne gøre det selv, måtte Diego skubbe på fra himlen.

Endnu én til scrapbogen

Opgaven var ellers overkommelig, på papiret er fodbold sjældent kompliceret.

Hvis Argentina er en sværvægter, forsvarende verdensmester og ubesejret i knockout-kampe siden 2019, så er Kap Verde i fare for at blæse væk på en vindstille sommerdag.

Kapverdianerne var booket til at møde spanskrøret i bedste sendetid, hvis man læste programteksten.

En nation, der består af ti øer, og sammenlagt har 575.000 indbyggere, burde ikke nå videre fra forretten, når fodboldens fineste middagsselskab samles hvert fjerde år.

Heldigvis er fodboldens veje uransalige.

Manuskriptet udfoldede sig dog som forventet klokken 18.28 lokal tid, da Lionel Messi, fodboldens fineste fødder, spurgte, hvorfor alle andre spilder tiden med at få det hele til at se så besværligt ud.

Førsteberøringen var tempereret, så kontrolleret og med et formål, at det var direkte tilbagebetaling til de 60.000 argentinere, der var valfartet til Miami for at få endnu et splitsekunds genialitet, før det er forbi.

Han er lige blevet 39 år gammel, og han har brugt de seneste sæsoner på at perfektionere kunsten at gøre det hele på halv gas, men med sit mål til 1-0 satte han den store kogevask over.

For stort set alle andre ville det være i top to over mest elegante mål i karrieren. For ham når det muligvis ikke top ti.

Mens det argentinske hav bølgede frem og tilbage i Miami, stod enklaven i mørkeblå, omringet af daskende lemmer og struber i konstant udfoldelse.

Undervejs i opgøret blev de hånet af argentinerne, der er glubske på både græs og tribune, når offensive aktioner løb ud i ingenting.

Der blev sågar buhet, hvis aftenens udehold sendte afleveringer ud over sidelinjen.

De ville have modstand, noget, der ikke føles som en vanesejr.

Et farvel, vi vil huske

Da klokken ramte 20.06 forlod bolden Sidny Lopes Cabrals fod med 107 kilometer i timen.

Inden da havde Kap Verde med den ene hånd dirigeret sig ud af det argentinske pres, med den anden havde de lagt løkken om halsen på favoritterne, uden de anede det.

Deroy Duarte havde allerede udlignet Lionel Messis føringsmål efter en time, rystet de magelige argentinerne til tage opgaven alvorligt, men sensationen var allerede en realitet.

Mens stadion rungede til 'Sweet Child of Mine' talte diverse kommentatorer om boldbesiddelse og det samlede antal afslutninger.

Tal, der ikke havde nogen værdi for andre end dem, der søgte en form for logik og forståelse i det kaos, som Kap Verde minut efter minut skabte ved at stå imod.

Da Lisandro Martinez kort inde i den forlængede spilletid bragte Argentina tilbage i front, var der orden i universet, men da Sidny Lopes Cabral ti minutter senere, fra kanten af det argentinske felt, huggede VM-slutrundens hidtil bedste mål i kassen, var det som at se sportens naturlove bøje sig i realtid.

De var i forvejen VM's største sensation ved at klare sig ud af gruppespillet, men Sidny Lopes Cabrals øjeblik, det, han vil blive husket for i Kap Verde om 50 år, fik selv Lionel Messi til at tage sig til hovedet i vantro.

I første halvleg buhede de argentinske fans, når spillerne fra Kap Verde fejlede i forsøget på at ramme den kvalitet, man skal have for at udfordre verdensmestrene.

Da kampen var forbi, og et uheldigt selvmål i de døende minutter havde afgjort tingene til argentinernes fordel, blev Kap Verde hyldet af flere tusinde på tribunerne, som tak for deres rolle i en kamp og turnering, hvor de blot skulle have været statister.

Større anerkendelse kunne de ikke have bedt om.

Selv fortsatte argentinerne festen i timevis foran stadion til de samme toner, der stadig vil runge i byen, når solen igen rammer Florida og Buenos Aires,

Åh, Diego. Vi kan se ham fra himlen, hvor han støtter Lionel.