Find ud af hvordan du melder dig ledig, og hvilke muligheder og regler der gælder for dig.
Der gælder forskellige regler i forhold til om du er medlem af en a-kasse og berettiget til dagpenge, eller om du søger om en anden form for offentlig forsørgelse.
Hvis du er ledig og er over 30 år og ikke har ret til dagpenge, skal du møde personlig op på Jobcenteret beliggende Lyngby Hovedgade 94, mandag - torsdag mellem 12.30 og 14.00.
Hvis du er under 30 år og er blevet ledig, skal du henvende dig samme sted på den førstkommende tirsdag eller torsdag mellem 12.30 og 14.00.
Du skal henvende dig på 2. sal. Når du møder, skal du trække et nummer i standeren, hvorefter du vil blive indkaldt til en personlig visitationssamtale. Såfremt du møder indenfor den sidste halve time af tidsrummet, kan vi ikke garantere dig en samtale samme dag. I så faldt vil vi registrere din henvendelse og give dig en ny tid til samtale.
Husk, at du også skal ansøge om forsørgelse på Borger.dk
Hvis du er medlem af en a-kasse, skal du kontakte din a-kasse og høre, om du opfylder betingelserne for at få dagpenge.
På din første ledighedsdag skal du melde dig ledig på jobnet.dk.
Husk også at melde dig ledig i din a-kasse. Det gør du ved at udfylde en ledighedserklæring.
Først, når du er tilmeldt jobnet.dk og du har meldt dig ledig i din a-kasse, kan du få udbetalt dagpenge fra din a-kasse.
Fra januar 2024 er det din a-kasse, der har ansvaret for dit kontaktforløb de første 3 måneder af din ledighedsperiode. Det betyder, at du i første omgang ikke skal kontakte Jobcentret, men alene din a-kasse.
Dit forløb i jobcentret er med fokus på konkrete job og jobsøgning. Du skal derfor gøre dig nogle overvejelser i forhold til hvordan du kan komme ud på arbejdsmarkedet.
Din første samtale med jobcentret skal ske ved personligt fremmøde. Du kan herefter selv vælge om samtalerne skal ske ved personligt fremmøde, personligt digitalt eller telefonisk. Hvis jobcentret vurderer at du skal ind til en personlig samtale, kan du ikke vælge anden samtaleform.
Når du skal søge om forsørgelse på borger.dk, er der en række oplysninger som du skal have klar og som du skal vedlægge ansøgningen. Har du spørgsmål til dokumentationskravet kan du ringe på tlf. nr. 45 97 30 21.
Du skal huske følgende:
En ansøgning om forsørgelse skal behandles inden 10 hverdage fra din henvendelse i Jobcenteret. Det er ikke alle punkter på listen, der er relevante for alle, men vi kan ikke vurdere om du er berettiget til hjælp uden den fornødne dokumentation. Har vi ikke den fornødne dokumentation, risikerer du derfor, at vi træffer afgørelse på det foreliggende grundlag. Det kan betyde, at du vil få afslag.
Modtag post fra kommunen i din e-BoksLyngby-Taarbæk kommune ønsker, at alle breve - herunder meddelelser og indkaldelser til samtaler - sendes elektronisk til kommunens borgere.
Vi opfordrer derfor til, at du accepterer at modtage post fra kommunen i din e-boks. Samtidig gør vi opmærksom på, at du selv er ansvarlig for at tjekke din elektroniske postkasse (e-boks). I den forbindelse skal du være opmærksom på, at indkaldelser til samtaler for ledige og sygemeldte samt afgørelser om berettigelse - herunder offentlig forsørgelse - også kan tilgå denne postkasse, hvis du har accepteret dette.
Få overblik over dine sager og ydelserLæs mere om få overblik over dine sager og ydelser
Indsatser og ordninger for ledigeJobcentret kan blandt andet give dig tilbud om vejledning, opkvalificering og uddannelse, virksomhedsrettede redskaber, mentorordning m.v.
Hvis du er ledig og godkendt til fleksjob - ledighedsydelse og jobsøgningLæs mere om hvis du er ledig og godkendt til fleksjob - ledighedsydelse og jobsøgning
Uddannelse og opkvalificeringDu kan uddanne dig hele livet. Undervejs i dit arbejdsliv kan du opkvalificere dig og forbedre dine kompetencer på mange måder
Danskuddannelse til voksneLyngby-Taarbæk Kommune tilbyder danskundervisning til voksne udlændinge, der har folkeregisteradresse i kommunen. Lyngby-Taarbæk Municipality offers Danish lessons to adult foreigners who have a registered address in the municipality.
Socialt frikortMed et socialt frikort kan du tjene op til 40.000 kr. skattefrit pr. år. Beløbet bliver ikke fratrukket din kontanthjælp, førtidspension, uddannelseshjælp eller boligsikring.
Er du blevet ledig efter 1. januar 2024?...og er medlem af en a-kasse - skal du melde dig ledig ved at gå på ind på www.jobnet.dk eller tage direkte kontakt til din a-kasse.
Fra januar 2024 er det nemlig din a-kasse, der har ansvaret for dit kontaktforløb de første 3 måneder af din ledighedsperiode.
Vidste du at....Jobcentrets vigtigste opgave er at hjælpe ledige og jobsøgende i job og virksomheder med rekruttering og fastholdelse af medarbejdere.
Kontakt Personlig henvendelseLukket Åbner kl. 09:00
Telefonisk henvendelseLukket Åbner kl. 09:00
Lyngby Hovedgade 94, 2. sal 2800 Kgs. Lyngby
Use our AI to tailor your resume for this Tilbage til position at Lyngby-Taarbæk Kommune.