En natlig patrulje i Grenaa midtby tog en uventet drejning natten til tirsdag.
En civil betjent henvendte sig til en 18-årig mand. Under samtalen opdagede den civile betjent en genstand i den unges bukselinning - det viste sig at være en økse.
Den 18-årige blev derefter bedt om at lægge sig på maven, hvorefter betjenten lagde ham i håndjern og tilkaldte assistance. Ved en visitation fandt politiet også en peberspray i mandens lomme.
Østjyllands Politi ransagede efterfølgende den unges adresse, hvor de beslaglagde endnu en peberspray samt en kasse med en strømpistol og et knojern.
Den 18-årige er nu anholdt og sigtet for brud på både kniv- og våbenloven, men politiet har vurderet, at en varetægtsfængsling ikke er nødvendig. Derfor skal den sigtede ikke fremstilles i grundlovsforhør.
Use our AI to tailor your resume for this 18-årig anholdt: Gemte økse i bukserne position at DANMARKS RADIO DR-Byen.