/Kender du de fascinerende historier bag Mary og Margrethes smykker?

Kender du de fascinerende historier bag Mary og Margrethes smykker?

Denmarkdkvia direct
// Job Type
Full Time
// Salary
Not disclosed
// Posted
1 week ago

About the Role

Som det kan ses i nyeste sæson af programserien 'Dronningeriget' på DRTV, har Danmarks dronninger gennem tiden båret en lang række smukke og værdifulde smykker.

Men under den glimtende overflade af diamanter og rubiner gemmer der sig langt mere end blot ekstravagant pynt.

Smykkernes historie er nemlig ofte lige så fascinerende at høre, som smykkerne er at se på.

Her er fem kongelige smykker med både vilde, tragiske og smukke historier:

Grevindens kompensationssmykker

Når man bliver gift med en konge, bliver man normalt dronning. Men sådan var det ikke for Louise Rasmussen, der i 1850 blev gift med kong Frederik d. 7.

Hun kom fra samfundets nederste lag, havde ikke blåt blod i årerne, og det blev der set meget skævt til fra eliten. Faktisk var det dengang lidt af en skandale, og derfor blev de to kun gift 'til venstre hånd', som det hedder.

Louise Rasmussen fik kun titlen 'lensgrevinde Danner af Samsø', og hun fik heller ikke lov til at benytte de kongelige kronjuveler og andre arvesmykker.

For at kompensere for dette fik kongen lavet en lang række smykker til hende – heriblandt det meget imponerende sæt herover, som i dag er opbevaret på Rosenborg Slot.

- Det var en gave fra Frederik den 7. og er jo virkelig en kærlighedserklæring, og næsten en hilsen til hende, hvor han siger "du er god nok", fortæller museumsdirektør Thomas Thulstrup i nyeste afsnit af 'Dronningeriget', der netop handler om grevinde Danner.

Smykke fik sit navn efter dansk naturkatastrofe

Denne broche kaldes 'Vandflodssafiren' og blev fremstillet omkring 1840. Den har tilhørt Frederik d. 6's dronning Marie Sophie Frederikke, indtil hendes datter, hertuginde Wilhelmine af Glücksborg, arvede den.

I 1872 valgte Wilhelmine dog at give brochen væk til velgørenhed. Men det var ikke hvilket som helst velgørende formål.

For i 1872 havde en stor oversvømmelse ramt Danmark og især Lolland-Falster i det, der blev til en af danmarkshistoriens værste naturkatastrofer.

Over 200 personer omkom, og mange blev hjemløse efter stormfloden, der fik vandet til at stige tre til fire meter over normal vandstand.

Grønlandsk guld blev til dronningens diadem

I 2012 fejrede dronning Margrethe 40-års regentjubilæum, og her modtog hun en helt særlig gave fra det grønlandske selvstyre.

Diademet 'Naasut' er skabt af guld hentet direkte op fra den grønlandske undergrund i guldminen Nalunaq, som var Grønlands første guldmine.

Minen var åben fra 2004 til 2013, og blandt årsagerne til lukningen nævnes blandt andet faldende guldpriser.

Et canadisk-baseret firma arbejder nu på at genåbne minen.

Overvældende smykkesæt fra Napoleons kroning

Dette imponerende rubinsæt blev fremstillet til selveste den franske kejser Napoleons kroning i 1804.

Det blev ved den historiske lejlighed båret af Napoleons tidligere forlovede Désirée, der dog blev gift til anden side – og i stedet blev dronning af Sverige.

Derefter blev sættet flere gange nedarvet og givet videre – og endte i 1935 hos dronning Ingrid, der fik smykkesættet i gave, da hun blev gift med Danmarks kronprins, som senere blev til kong Frederik d. 9.

Da dronning Ingrid døde i 2000, arvede den daværende kronprins Frederik smykket, som han først gav videre i 2004, da han blev gift med Mary Donaldson.

Skjulte navne i smukke armbånd

Disse to armbånd blev givet til kejserinde Josephine, der var gift med den franske kejser Napoleon Bonaparte.

Men Napoleon og Josephine kunne ikke få børn sammen, og Napoleon adopterede derfor i stedet Josephines to børn fra et tidligere ægteskab.

I den anledning gav han Josephine de to armbånd: ét for hvert barn.

De endte via Brasilien og senere Sverige i det danske kongehus, da den svensk-norske prinsesse Lovisa blev gift ind i den danske kongefamilie.

Gaven var ikke kun dyr og smuk, men også yderst gennemtænkt, i og med at en slags kode var indbygget i de to armbånd.

Sætter man forbogstaverne for de franske navne for hvert armbånds forskellige smykkesten sammen, dannes nemlig de to børns navne: EUGENE og HORTENSE.

Du kan få endnu mere at vide om de danske dronningers liv, magt og betydning i ’Dronningeriget’ på DRTV.

Interested in this job?

Login to Apply

Use our AI to tailor your resume for this Kender du de fascinerende historier bag Mary og Margrethes smykker? position at DANMARKS RADIO DR-Byen.