/Filippinernes bankende hjerte ved Wimbledon sender mesteren ud

Filippinernes bankende hjerte ved Wimbledon sender mesteren ud

Denmarkdkvia direct
// Job Type
Full Time
// Salary
Not disclosed
// Posted
1 month ago

About the Role

'Enhver drøm begynder som et frø. Når først det gror, kan det ikke stoppes.'

På sproget tagalog er ordene broderet ind i remmen på Alex Ealas kasket ved Wimbledon.

Den 21-årige filippiner er fra et land af drømmere, et land hvor man hylder sine atleter.

I årtier har bokseren Manny Pacquiao været selve symbolet på Filippinernes modgang. Fra en opvækst i fattigdom til at kæmpe sig ud af slummen og mod verdenstoppen.

Nu har alderen opslugt hans dage i ringen, nye ansigter må træde til.

Alex Eala er ingen bokser. Men når hun står på tennisbanen, kvinde mod kvinde, ansat til at slå fra sig, bærer hun Filippinernes håb på sine skuldre.

- Hvor jeg kommer fra, er en stor del af, hvem jeg er, og hvem jeg vil være i fremtiden, sagde hun efter sin andenrunde-sejr over Maya Joint.

Da Centre Court lørdag åbnede portene for hende, havde hun allerede skrevet historie. For første gang havde en spiller fra Filippinerne nået tredje runde ved en grand slam.

Men skulle frøet, som Eala taler om, fortsætte sin opstigning, måtte hun forbi Iga Swiatek.

Den forsvarende mester af turneringen, og en spiller der giver absolut intet uden renter. Bare spørg Amanda Anisimova, der blev blæst af banen i sidste års finale med 6-0, 6-0.

Wimbledons publikum er notorisk neutralt, særligt på Centre Court.

Men filippinerne er ikke generte til at bekende kulør, og selvom det var nemmere at spore dem på yderbanerne, rungede det enorme stadion, når Eala vandt sine partier.

Alex Eala har sin stil. Venstrehåndssvirpet, retningsskiftet ned ad linjen med den flade baghånd. En elev af Rafa Nadal's akademi.

Ved stillingen 3-2 i første sæt var den polske favorit frustreret. Da Eala brød serv til 5-3, var hun i vildrede.

Tilråbene fra tribunen steg i volumen, men de var ikke til den forsvarende mester. De var til udfordreren.

Iga Swiatek spiller som en, der vil blæse på den filippinske historie. Hun spiller som en, der har et udestående med alt og alle. Nådesløst, aggressivt.

Uden at sige undskyld tvang hun første sæt ud i en tiebreak, der efter 20 bolde endte med filippinsk ekstase, da Swiatek første slyngede en bold langt ud, så sin ketsjer hen ad græsset og forlod Centre Court i tydeligt raseri.

Frøet er ustoppeligt

Iga Swiatek fandt ikke, hvad hun ledte efter i omklædningsrummet. Hun åbnede første parti i andet sæt med fire uprovokerede fejl og blev brudt rent.

Eala eleverede sit niveau til skræmmende højder. Hun opfandt vinkler, åbninger, der ikke eksisterede i polakkens tennismanual.

Med fløjlsblød elegance spadserede hun gennem sit eget serveparti og brød Swiatek nok engang.

Når Alex Eala taler om at spille for sit land, taler hun om 120 millioner mennesker. Hun er selv én af dem.

- Det er meget følelsesladet for mig, hver gang jeg er i stand til at nå nye højder, for det er også personlige mål, sagde hun inden kampen.

At slå den forsvarende mester ved Wimbledon ville skrive sig ind som det største gennembrud hidtil i filippinerens karriere.

Det virkede uundgåeligt, som andet sæt skred frem. Selv Swiateks mest loyale ven, den piskende forhånd, havde forrådt hende.

Hun kunne ikke serve, hun kunne ikke følge med.

Da Eala stirrede på sin første matchbold, tyknede luften på Wimbledons største bane. Spillerne og tilskuerne forenede sig i et kollektivt nervesammenbrud.

Hun missede den første.

Hun missede den næste.

Det har en helt særlig lyd, når noget stort er under opsejling. Når 14.000 mennesker tier stille og lader hjertet taget over.

Alex Eala hamrede sin tredje matchbold forbi Iga Swiatek, og som den eneste på Centre Court faldt hun til jorden, mens resten af stadion skød mod himlen.

Med dukket nakke forlod mesteren Centre Court, men Alex Eala?

Hende kommer vi til at se meget mere til.

Nyd lige det her interview.

Interested in this job?

Use our AI to tailor your resume for this Filippinernes bankende hjerte ved Wimbledon sender mesteren ud position at DANMARKS RADIO DR-Byen.