/Er tiden for de grove jokes ovre? En ny genre vokser frem i dansk komik

Er tiden for de grove jokes ovre? En ny genre vokser frem i dansk komik

Denmarkdkvia direct
// Job Type
Full Time
// Salary
Not disclosed
// Posted
1 month ago

About the Role

Op gennem 00'erne og 10'erne var det mænd som Anders Matthesen, Mick Øgendahl og Jan Gintberg, der med deres bramfri humor fyldte sale.

I dag kan jokes om spegepølser og det, komikere oplever i et S-tog, få publikum til at grine.

For der er et generationsskifte i gang i standup, hvor grovkornede jokes i højere grad konkurrerer med finurlige historier fra hverdagen.

Nogenlunde sådan kan man opsummere konklusionen på den ph.d.-afhandling, som Signe Søndergaard Moore arbejder på ved Teater- og Performancestudier på Københavns Universitet.

Det er den første ph.d.-afhandling i Danmark om standup-genren, hvilket Kristeligt Dagblad også har beskrevet.

- Der er kommet større mangfoldighed på scenerne, og der er kommet en større, broget skare, i forhold til hvordan det var engang, siger Signe Søndergaard Moore i 'P1 Morgen' og pointerer, at der stadig findes komikere, som bevæger sig mere i den grove genre.

Den 27-årige komiker Eva Jin kunne for eksempel få sit publikum til at grine, da hun fortalte, at hun havde set en mand på S-toget med en halv spegepølse i hånden. Pølsen var gnavet over, og det første, hun havde tænkt, var, at det måtte være en "veganer med tilbagefald".

Standup-komiker Ray Samson kan nikke genkendende til, at humoren er ved at ændre sig.

- Der er stadig folk, der er grove. Der er også mennesker, der ikke er grove. Der er bare flere komikere end nogensinde, så der er flere slags comedy.

Han har optrådt som komiker i tre år, blandt andet på Comedy Zoo, og kan godt lide at bruge de lidt mere grove jokes af og til.

Du kan høre et eksempel fra en af Ray Samsons optrædener her, hvor han fortæller om vennen Abdi, der ringer og fortæller, at han er efterlyst af politiet:

Sociale medier kan give komikere gennembrud

Ray Samson beskriver den grove humor som en simpel måde at lave comedy på.

- Det er nemt at provokere folk. Det er supernemt. Det er sværere at lave en joke ligesom Eva Jin om en pølse i et tog, siger han.

Ifølge Ray Samson skyldes skiftet fra de grovkornede jokes, at det er et format, der efterhånden er velkendt - lidt for velkendt - og derfor krævede det et skifte.

- Der kommer sikkert en modreaktion lige om lidt, hvor folk siger "nå, vi skal tilbage til det gamle", og man kan allerede nu se det online, at det er blevet mere populært og mere edgy at lave grov komik igen, siger han.

Internettet og sociale medier har ifølge Signe Søndergaard Moore været med til at skubbe comedy i en anden retning.

Både fordi det ifølge hende gør folk mere bevidste om omverdenen, men også fordi det er muligt at finde forskellige typer af komikere - og at komikere kan have nemmere ved at finde et publikum, der passer til deres humor.

- Sociale medier kan eksponere komikere i helt ekstrem grad, siger hun.

Det kræver ikke længere store scener eller lange shows, før man som komiker kan få sit gennembrud. Det kan ske nærmest natten over via sociale medier, siger hun.

- Hvis du har en bid, der varer 15-20 sekunder, så kan den vises til en ven henover frokostbordet i pausen, eller man kan bare se den alene og scrolle videre, og så har du fået dagens grin, siger Signe Søndergaard Moore.

Kan det blive kedeligt?

Nogle vil måske mene, at det er for kedeligt, hvis vittighederne bliver politisk korrekte og ikke sparker til nogen.

Det har der også været en del debat om de seneste år. Blandt andet er komiker Brian Mørk gået til kamp mod alt, der er "woke", og har tidligere fortalt til Politiken, at spillesteder for nogle år siden nærmest ikke turde sætte hans show op af frygt for en shitstorm.

Ray Samson synes, at det kan blive for kedeligt, hvis comedy'en mister alt det grove.

Men han opfordrer til, at man finder den komiker, der passer til ens humor og temperament.

- Jeg kan godt lide - i min comedy - at svine alle til. Jeg har den holdning, at hvis jeg sviner alle til, så sviner jeg ikke rigtig nogen til, og så er der ikke nogen, der kan blive sure over det, siger han.

Du kan lytte til hele interviewet med Ray Samson og Signe Søndergaard Moore i 'P1 Morgen' her:

Interested in this job?

Login to Apply

Use our AI to tailor your resume for this Er tiden for de grove jokes ovre? En ny genre vokser frem i dansk komik position at DANMARKS RADIO DR-Byen.