Det er USA's fødselsdag - ikke Donald Trumps

Små amerikanske flag pryder i disse dage blomsterbede og vejkanter i Washington DC.

Overalt minder skilte og plakater en om, at nationen skal fejre en helt særlig 4. juli; nemlig at det i år er 250 år siden, uafhængighedserklæringen blev underskrevet, og man rev sig løs fra Storbritannien.

Og i hele USA vil nationens fødselsdag blive fejret med fest og flotte ord om alt det, USA har opnået på blot et kvart årtusinde.

Intet sted bliver festen større end i hovedstaden.

Myndighederne lover, at nattehimlen vil blive oplyst af verdenshistoriens største fyrværkerishow, overflyvninger med jagerfly og B2 stealth bombers vil i løbet af dagen minde alle om landets militære styrke, og formentlig vil mere end hundredetusinde amerikanere samles omkring byens historiske vartegn for at markere dagen. Endelig vil præsident Donald Trump holde tale til nationen.

Mere flove end stolte over USA

Som alt andet i USA i disse år har fejringen dog udviklet sig til et slagsmål.

Donald Trump har overtaget en stor del af planlægningen, og det betyder i realiteten, at det i høj grad har udviklet sig til en fejring af ham, det konservative USA – og af MAGA-bevægelsen.

Protesterne er mange, og det er jo blot igen en illustration af, at politisk er landet fyldt med kløfter og mangel på kompromis og samtale.

Så selv en historisk begivenhed af denne kaliber bliver trukket ned i den daglige politiske slåskamp. Og det bliver også tydeligt, når man spørger folk, hvad de tænker om 250-årsdagen. Nogle er stolte og glade og synes, at det er utroligt, hvor meget USA har opnået – andre synes, at det er trist at tænke på, hvor landet er lige nu – og flere, jeg har talt med, siger åbent, at som USA er lige nu, er de mere flove end stolte.

Meget mere end Trump

For os andre, gæster, iagttagere og borgere i verden, er det dog vigtigt at huske på, at det er landet, der har fødselsdag. Ikke præsidenten.

Mange i Europa er dybt fortvivlede over, og reelt nervøse for, udviklingen i USA. At de to kontinenter grundlæggende fjerner sig fra hinanden, og at vi lige nu ser afslutningen på det tætte transatlantiske samarbejde, som har defineret meget af verdensudviklingen i efterkrigstiden. At vi ikke længere kan stole på hinanden, og at vi som europæere ikke længere har "en slægtning" i USA.

Så det er måske på sin plads, også for os, at reflektere lidt over alt det, som ikke handler om den nuværende præsident.

Ham kan man være enig eller uenig med. Man kan mene, at han skubber landet i en forkert retning – eller at han har fat i den lange ende. Men man kan ikke udelukkende fortælle historien om USA gennem de seneste tre præsidentperioder, som Donald Trump i høj grad har præget.

Man kan ikke definere USA uden at tale om Henry Ford, Miles Davis, månelanding, Elvis, Coca-Cola, Steinbeck, Beyoncé, Hollywood, Arthur Ashe, smartphones, Hemingway, Friends, Marilyn Monroe, hiphop, hippiebevægelsen, aircondition, tabascosovs, den første flyvetur, 2. verdenskrig, Mickey Mouse eller mange, mange andre ting, der har præget vores liv.

Og amerikanernes gåpåmod findes stadig. Der er stadig højt til loftet, og ideer og nye tanker trives fortsat i dette kæmpe land bedre end de fleste andre steder i verden.

New York er stadig hele verdens storby, og Grand Canyon får også i 2026 en til at miste pusten af ren beundring. The Black Hills i South Dakota er stadig et af verdens mest fascinerende områder, og en køretur af Route 66 skaber også i dag drømme og en følelse af frihed og uendelighed.

Glade for VM-gæster

Nogle af de mest slående samtaler, jeg har haft de seneste uger, har været med amerikanere i forbindelse med VM i fodbold.

Stemningen på stadions og blandt fans fra hele verden har været overvældende, og amerikanerne har flere gange påpeget, at de er så lykkelige for at se gæster komme til USA, hvor det ikke handler om Washington, politik og Trump. At tilrejsende oplever et andet USA. Gæstfrit og imødekommende.

Som en sagde:

- Det her er jo USA. Vi er meget mere end Trump. Og han er i øvrigt væk om et par år.

Vanskelige udfordringer

Hvor USA så bevæger sig hen, vil tiden vise. Og fremtiden er fyldt med store, vanskelige udfordringer.

Sådan var det også efter drabet på Abraham Lincoln, efter McCarthy-tiden i 50’erne, efter borgerrettighedsbevægelsens insisteren på retfærdig forandring, under Vietnam-krigen og efter Watergate. Og naturligvis endnu mere, da en borgerkrig mellem Nord og Syd (1861-1865) truede selve landets eksistens.

Så USA har været der før. Stået med kæmpe udfordringer og voldsom splittelse. Landet har bevæget sig videre – hvad der sker fremover, vil historien vise os.

Så selvom vores dagligdag lige nu er voldsomt præget af USA's kontroversielle præsident, selvom overskrifter og historier om USA's nuværende politiske forandring kan virke urovækkende og endelige, er det værd at huske på, at den 4. juli er det ikke ham, der bliver fejret.

Det er USA’s utrolige 250 års historie.