/Historiens måske største spil er lige på trapperne, og vi ved nærmest intet om det

Historiens måske største spil er lige på trapperne, og vi ved nærmest intet om det

Denmarkdkvia direct
// Job Type
Full Time
// Salary
Not disclosed
// Posted
4 days ago

About the Role

Meje civile ned på fortovet, tage på stripklub, stjæle en turkis sportsbil eller torturere en uskyldig.

Mulighederne er mange - og morbide - i Grand Theft Auto-universet, der i folkemunde er bedre kendt som GTA.

Og nu er nedtællingen til næste spil i rækken, GTA VI, for alvor i gang.

I starten af måneden udgav Rockstar Games, der står bag spillet, en trailer til en endnu længere trailer, der kommer den 27. august.

Og der er nok ingen andre spilproducenter i verden, der ville kunne lave det stunt, siger Thomas Bense, der er stifter af spil-, film- og techmediet pixel.tv.

- Hypen er så ekstrem. Om de så bare laver en opdatering på X eller YouTube, så sætter det hele spilverdenen på den anden ende, siger han.

'Rockstar Games pisser alle andre af'

Siden GTA V blev udgivet i 2013, har vi har haft tre forskellige statsministre og er gået fra iPhone 5c til en iPhone 17 Pro Max.

Men på trods af et par trailere, der er blev udgivet siden 2023, er det meget lidt, vi ved om selve spillet.

Intet kort over den verden, man kan bevæge sig rundt i. Intet om, hvordan det ser ud, når man spiller spillet, eller hvad man kan i spillet.

Og det er også meningen, forklarer Thomas Bense.

- Deres marketing er på en eller anden måde arrogant og overlegen, fordi de godt ved, at de har så stærkt et produkt.

- Modsat alle andre spilproducenter, så er de i virkeligheden meget tilbageholdende, fordi de historisk set har lavet så gode produkter, at folk bare venter på dem og taler om dem hele tiden. siger han.

Det overlegne og arrogante kommer også frem, når man ser, hvilken weekend Rockstar Games har valgt at udkomme med deres "extended look" af det længeventede spil - altså højst sandsynligt et indblik i, hvordan man spiller spillet.

Den 26.-30. august bliver verdens største spilmesse, Gamescom, nemlig afholdt, hvor alverdens største spilproducenter viser deres kommende spil frem.

Men det bliver højst sandsynligt uden deltagelse fra Rockstar Games.

- Rockstar Games pisser alle andre af, når de udgiver en trailer i samme vindue, som Gamescom bliver afholdt.

- For selvom de andre spilfirmaer betaler millioner af kroner for at være afsted til messen, så løber Rockstar Games og GTA VI med al opmærksomheden, siger Thomas Bense.

Tilbage i 2002 udkom Grand Theft Auto: Vice City, og det så sådan her ud:

Premiere på Netflix

Ikke nok med. at de "pisser alle andre af", og al fokus vil være på GTA VI, så udkommer traileren den 27. august i første omgang på Netflix.

Og det er ikke set lignende før, siger Thomas Bense.

- Netflix, som er en kæmpe virksomhed, betaler altså en masse penge for at få lov til at vise en reklame for et kommercielt produkt, bare seks timer før den udkommer på YouTube og andre steder, siger han.

Og det skyldes ikke kun, at streaminggiganten vil have flere abonnementer, vurderer Thomas Bense.

- Netflix vil også gerne vise, at de er en vigtig spiller i gaming-fællesskabet, fordi de også har nogle forskellige gaming-aktiviteter.

'Kan nærmest kun skuffe'

GTA VI står til at udkomme den 19. november, og vil ifølge Thomas Bense "lægge gaderne øde".

- Folk, der spiller computerspil, kan man være rimelig sikker på kommer til at tage fri, hvis de ikke allerede har gjort det.

- Det kommer til at være en vanvittig udgivelse, siger han.

Ifølge Thomas Bense er det den stærke historiefortælling og en helt særlig stemning, som Rockstar i særklasse er gode til, som gør, at hypen er blevet så stor.

- GTA handler som regel om, at man bevæger sig i den kriminelle underverden og skal arbejde sin vej op.

- I og med man også kan bevæge sig frit rundt i den her åbne verden, er der også mange, som går på eventyr i universet, altså viger bort fra hovedmissionen, siger han.

For Thomas Bense selv har forventningerne derfor også nået et punkt, hvor spillet "nærmest kun kan skuffe".

- Men det tror jeg ikke, det gør, fordi Rockstar Games er så dygtige, og de har brugt så lang tid på det, siger han.

Spillet udkommer på PlayStation 5 og Xbox Series X|S.

Interested in this job?

Use our AI to tailor your resume for this Historiens måske største spil er lige på trapperne, og vi ved nærmest intet om det position at DANMARKS RADIO DR-Byen.