Pædagogik, didaktik og elevsyn

Pædagogisk/didaktisk vision

Om den pædagogiske/didaktiske vision

Vores vision er at udvikle en pædagogisk praksis, som er målrettet den enkelte elev og dennes unikke behov og mål.

Pædagogisk/didaktisk vision

Det står centralt i den politiske ambition for FGU, at den nye uddannelse skal tage udgangspunkt i den enkelte elevs uddannelsesplan, og at den skal være praksisrettet. Ambitionen er at udvikle en under- visning, der adskiller sig markant fra de traditionelle undervisningsformer, som eleverne kommer fra – samtidig med, at vi skal bygge bro til ungdomsuddannelserne.

Vores vision er at udvikle en pædagogisk praksis, som er målrettet den enkelte elev og dennes unikke behov og mål. Denne stærkt individuelt orienterede læringstilgang praktiseres i deltagelse i rummelige forpligtende fællesskaber. Det er via fællesskabet vi udvikler os.

Det er vores pædagogiske grundantagelse, at eleverne lærer og udvikles gennem relationer og refleksioner i/over deltagelse i praktiske lærende aktiviteter. Vi arbejder ud fra en læringscirkel, der består af tre kerneområder: relation, produktion og refleksion. Det er denne læringscirkel, der udgør vores pædagogiske grundlag.

Pædagogisk grundlag

Om det pædagogiske grundlag

Vi arbejder ud fra en læringscirkel, der består af tre kerneområder: relation, produktion og refleksion. Denne læringscirkel udgør vores pædagogiske grundlag

1. Pædagogisk grundlag

Vi arbejder ud fra en læringscirkel, der består af tre kerneområder: relation, produktion og refleksion. Denne læringscirkel udgør vores pædagogiske grundlag.

2. Praksis og teori

”Al undervisning på FGU har en relation til praksis. For både almene fag og faglige temaer centrerer undervisningen sig om at gøre det faglige virkelighedsnært, så for eksempel teorier fra de faglige områder kædes sammen med det, de unge arbejder med i praksis. Dette kan både ske gennem undervisning i almene fag, i værksted eller i praktik, alt efter hvilket spor den unge går på.”

FGU pædagogik er en praksisrettet pædagogik som, forenklet sagt, behandler både almene fag og erhvervsfaglige fag ud fra et anvendelsesperspektiv. Det vil sige, at faget som domæne ikke er et mål i sig selv. Eleverne skal altså ikke lære dansk for at finde interesse i dansk litteratur og grammatiske regler. De skal ikke lære om træ og træarters specifikke kvaliteter osv. Det er fint, hvis de finder interesse derfor, men det er ikke FGU’s opgave at sikre dette.

Derimod er det FGU’s opgave at sikre sig, at eleverne kan anvende de fag de møder på FGU. Det gøres gennem en praksistilgang, hvor fagene hele tiden bliver kontekstualiseret i og af praksis. På PGU og EGU er praksisformen konkret autentisk produktion og opgaveløsning som aftages af andre. På AGU er praksisformen konkrete autentiske handlinger-/aktioner i samspil med værkstedseksternes aktører.

Dvs. at eleverne skal kunne opleve en umiddelbar anvendelsesværdi af de fag og den teori de møder på FGU. Dette er et brud med pensumtænkningen i retning af en radikal kvalificeringstilgang, hvilket kan give udfordringer ift. de elever, som søger mod HF mv., hvor fagene er et mål i sig selv. Elever som har HF mv. som målsætning i deres uddannelsesplan, skal have mulighed for at øve sig i opgaveskrivning mv., hvilket kan gøres i de 10 timer/ugen som eleverne har til rådighed uden for undervisningstiden.

3. Helhedsorienteret undervisning

Helhedsorienteret undervisning er en gennemgående undervisningsform på tværs af FGU og betyder at undervisningen tilrettelægges med udgangspunkt i eller peger frem mod helheder, som eleven kender fra sin omverden, eller skal lære at kende. Dette er baseret på den erfaring, at elever oplever større motivation til at lære, når de oplever, at undervisningen er tilrettelagt i meningsfulde forløb, der knytter an til noget, der er kendt fra verdenen uden for skolen.

Helhedsorienteret undervisning kan knytte sig til de erhverv eller samfundsforhold, som undervisningen retter sig mod. I undervisningen brydes helheden op i mindre dele og sammenhængen synliggøres for eleverne. Ved at tage udgangspunkt i en helhed (fx bygningen af et legehus) bliver de enkelte dele af faget (fx beregning af vinkler og længder) i højere grad meningsfulde og relevante for eleven, end hvis delene blev introduceret som selvstændige emner.

Helhederne findes i den virkelighed, som eleverne møder i produktionen på PGU, i praktikken på EGU, fra praksis på AGU eller fra deres egen virkelighed og det omgivende samfund og erhvervsliv. Den helhedsorienterede undervisning er hermed tæt forbundet til den praksisbaserede undervisning, autenticitet og praksisfællesskab i FGU.

Didaktiske principper

Om de didaktiske principper

Skolens samlede virke skal bygge på følgende generelle mål og kendetegn for undervisningen i fag og faglige temaer samt for skolens øvrige aktiviteter:

1. Praksisbaseret dannelse og læring

Der arbejdes med indhold i den konkrete omverden f.eks. i form af autentiske opgaver, og eleverne undervises i at anvende det, de lærer, i relevante sammenhænge. Herigennem opnår eleven både faglig og almen dannelse samt faglig læring.

2. Praksisfællesskab

Eleven deltager i praksisfællesskaber, som styrker deres dannelse og kompetencer til at indgå i arbejdet på en arbejdsplads. I de tilfælde hvor de giver mening, arbejdes der med sidemandsoplæring, ved instruktion og efterligning.

3. Autencitet

Underviseren er en autentisk identifikationsmodel for eleven og autenticiteten bygger på kendskab og erfaring inden for det beskæftigelsesområde, der indgår i det faglige tema, og som underviseren selv er udlært inden for.

4. Helhedsorienteret undervisning

Undervisningen tilrettelægges med udgangspunkt i eller peger frem mod helheder, som eleverne enten kender, eller skal lære at kende. I læringsforløbet brydes helheden op i mindre dele og sammenhængen synliggøres for eleverne. En tydelig forbindelse mellem dele og helheder skal gøre undervisningen meningsfuld og relevant for den enkelte elev.

5. Synlige læringsmål

Det synliggøres for eleverne i forhold til specifikke opgaver og undervisningens organisering, hvad der skal læres og hvorfor. Læringsmålene kan være individuelle.

6. Læringsstrategier

Undervisningen ekspliciterer forskellige læringsstrategier, som eleven kan tilegne sig; herunder strategier til arbejde før-fase (aktivering af bestående viden og erfaringer), undervejs-fase (bearbejdning og systematisering) og efter-fase (anvendelse og konsolidering) i både praktiske og teoretiske læringssituationer.

7. Tydelig struktur

Undervisningen og læreprocesser tilrettelægges struktureret med henblik på progression for hver elev. Den tydelige struktur omfatter rammerne for undervisningen, for samarbejdsformer og for opgaveløsningen. Eleven stilles over for opgaver der kræver, at eleven selv er aktiv.

8. Differentiering

Der tages udgangspunkt i elevens forudsætninger og mål. Elevforudsætninger omfatter både faglige, sociale og personlige forudsætninger. Eleverne vil være på forskellige niveauer, lære i forskellige tempi og have forskellige mål i de individuelle uddannelsesplaner og forløbsplaner. På den baggrund tilrettelægges og gennemføres undervisningen differentieret med henblik på at tilgodese progression

9. Innovation og produktudvikling

Undervisningen tilrettelægges praksis- og problemorienteret med henblik på, at eleverne anvender deres personlige, faglige og sociale kompetencer til at skabe og udvikle produkter og herved udvikler deres innovative kompetencer.

10. Inkluderende læringsmiljø

Underviserne skal have fokus på den enkelte elevs behov og udfordringer. Samtidig skal underviserne have et kontekstorienteret fokus på at skabe forskellige læringsmuligheder og læringsarenaer for forskellige grupper af elever. Det indebærer en tilrettelæggelse af undervisning for fællesskabet, der tager udgangspunkt i den enkeltes forudsætninger, potentialer, behov og interesser. Der benyttes forskellige metoder, som tilgodeser, at elever har forskellige udgangspunkter for læring.

11. Sproglig opmærksomhed

Der skal i alle undervisningssituationer være sproglig opmærksomhed på, at der skal bygges bro mellem elevernes hverdagssprog og det faglige sprog.

12. Evaluering

Underviseren er i dialog med eleven om den faglige progression, og hvad eleven fremadrettet skal arbejde med for at nå de opstillede læringsmål. I denne feedback-proces bidrager både eleven og underviseren med refleksioner over læringen og opnåelsen af de opstillede læringsmål.

13. Afklaring og vejledning

Der er både i og uden for undervisningen en løbende dialog med eleverne om deres retning mod uddannelse og beskæftigelse. Der vil blive lagt vægt på, at eleverne løbende inddrager deres læring og øvrige erfaringer til at kvalificere deres valg.

14. Sundhed og ernæring

Sundhed, ernæring og motion indgår som en integreret del af alle dele af uddannelsen.

15. Dannelse

Det er gennem undervisningen, læringen og relationerne mellem underviseren og eleven – og eleverne imellem – at de unge dannes til borgere og deltagere i fællesskaber i samfundet. Uddannelsen skal således åbne verden for eleven ved at give redskaber til forståelse og deltagelse som menneske, medmenneske, borger og arbejdstager. Den skal understøtte, at eleven tilegner sig grundlæggende færdigheder, der kan hjælpe eleven til at forholde sig ansvarligt til verden og indgå aktivt i forskellige fællesskaber.

I FGU Østjylland møder vi eleverne med et grundlæggende menneskesyn, der tager afsæt i troen på, at alle unge har ressourcer, potentialer og mulighed for udvikling – også selv om deres livssituation kan være præget af udfordringer.

Eleverne i FGU er unge mennesker på vej ind i voksenlivet. De befinder sig i en fase, hvor identitet, tilhørsforhold og retning i livet er under udvikling. Mange har erfaringer med nederlag i uddannelsessystemet eller i andre dele af livet. Vores opgave er derfor ikke alene faglig undervisning, men også at understøtte elevernes dannelse, livsduelighed og evne til at træffe kvalificerede valg for fremtiden.

Et ressource- og udviklingsorienteret elevsyn

FGU Østjyllands elevsyn er ressourceorienteret. Det betyder, at vi ser på, hvad eleven kan, vil og drømmer om, frem for at fokusere på begrænsninger og vanskeligheder. Eleverne betragtes som aktive deltagere i deres egen læring og udvikling, og vi tager konsekvent udgangspunkt i deres håb, drømme og behov.

Vi arbejder ud fra en grundlæggende forståelse af, at elevernes aktuelle situation ikke definerer deres fremtidige muligheder. Udvikling kan finde sted, når eleven oplever mening, sammenhæng og indflydelse i sit eget forløb.

Dannelse gennem kvalificeret selvbestemmelse

Vores elevsyn bygger på en dannelsesforståelse, hvor kvalificeret selvbestemmelse er et centralt ideal. Det indebærer, at eleverne støttes i gradvist at udvikle faglig kunnen, indgå i fællesskaber, forstå sig selv og træffe bevidste valg for deres liv. Eleverne rummer ressourcer til at mestre hverdagsliv, relationer og fremtidige veje, når trivsel, ansvar og selvforståelse udvikles i samspil med omgivelserne.

Dannelse i FGU handler således både om faglige, sociale og personlige kompetencer og om at udvikle evnen til at navigere i livet som ung og voksen.

Recovery, resiliens og håb

FGU Østjylland arbejder med et elevsyn inspireret af recovery‑tænkning og resiliens. Det betyder, at vi har fokus på udvikling, håb og muligheden for at komme videre – også efter svære erfaringer og nederlag. Eleverne mødes med en forventning om, at de kan udvikle sig, og at de selv er eksperter i deres eget liv.

Vi støtter eleverne i at:

• håndtere modgang og udfordringer
• lære af fejl frem for at blive fastlåst i dem
• opbygge tro på egne evner og muligheder

Relationer, fællesskab og sprog

Relationer af høj kvalitet er en forudsætning for læring og udvikling. Derfor arbejder vi bevidst med at skabe trygge, inkluderende læringsmiljøer, hvor eleverne oplever respekt, tillid og tilhørsforhold.

Vi er samtidig opmærksomme på, at sprog skaber virkelighed. Den måde, vi taler om og med eleverne på, har betydning for deres selvforståelse og motivation. Derfor arbejder vi aktivt med et anerkendende, nysgerrigt og ressourcefremmende sprog, hvor elevernes styrker og muligheder bliver tydelige.

Elevens rolle i eget forløb

I FGU Østjylland inddrages eleverne som aktive medspillere i deres uddannelsesforløb. Det betyder, at de har medindflydelse på mål, progression og valg inden for rammerne af uddannelsen. Samt igennem reel indflydelse i det elevpolitiske arbejde i de lokale elevråd, storrådet og i bestyrelsen.

Gennem dette styrkes elevernes oplevelse af ejerskab, ansvar og indre motivation.

Vi anvender kun nødvendige cookies for at få hjemmesiden til at fungere. Vi indsamler ikke statistik eller persondata Se vores privatlivspolitik

Cookie Settings