Det varme og solrige danske sommervejr lakker mod enden og afløses først af regn- og tordenbyger, der rammer store dele af landet fredag.
I løbet af weekenden vil køligere luft blæse frem mod Danmark fra nord og give kraftige byger, blæsende vejr og temperaturer, der kun lige akkurat sniger sig over 20 grader.
Det, der ender med at blive et større omslag i vejret, skyldes et mindre lavtryk, der i dag giver regn- og tordenbyger over Frankrig og Tyskland, som bevæger sig frem mod Danmark fra sydvest.
Det passerer os i løbet af fredagen, og lørdag ventes lavtrykket at udvikle sig relativt kraftigt hen over Sydsverige.
Efter en dag med 30 graders varme i Nordjylland, så kan man allerede torsdag aften få en lille forsmag på det kommende døgns vejr i Sønderjylland, hvor regn- og tordenbyger kan drive op fra Nordtyskland.
Regn og tordenbyger hele fredagenI de sene nattetimer dannes et nyt område tordenbyger over Nordtyskland, som fredag morgen kan give regn- og tordenbyger - først i Sønderjylland - og senere i store dele af Jylland og på Fyn.
I første omgang går man antagelig fri af tordenbygerne øst for Storebælt, men i løbet af fredag vil der hen over store dele af Danmark kunne udvikles kraftige regn- og tordenbyger.
I den østlige del af landet vil man stadig have sommervarme med op til 27 grader, indtil regn- og tordenbygerne også kommer frem til Sjælland og sydliggende øer samt Bornholm.
De byger, der dannes fredag eftermiddag, kan ud over torden også være med hagl og stedvis kraftige vindstød, og med undtagelse af Nordjylland kan bygerne i stort set hele landet også give skybrud.
Lørdag med blæsende vejr, byger og betydeligt køligereI løbet af natten til lørdag får vi tiltagende vind, der først drejer mod nordvest og nord, og i løbet af lørdagen mest vil komme fra retninger mellem nord og vest.
Vinden vil lørdag være op til hård og i forbindelse med byger, og der kan fortsat komme kraftige vindstød.
Lørdagens vejr vil således være præget af blæst, perioder med byger og temperaturer, der kun lige akkurat når 20 grader.
I løbet af lørdagen skal en koldfront fra nord bevæge sig ned over Danmark. I forbindelse med den kan der fortsat være risiko for torden.
Når koldfronten er passeret, vil man i det nordlige Jylland ikke have mere end 15-16 graders varme, som står i skarp kontrast til de 30 grader, man dér har haft både i går og i dag.
Søndag bliver det fortsat relativt blæsende, og der kan komme regn og byger over den østlige del af landet, mens det i Jylland forventes at holde tørt.
Temperaturerne vil søndag blot ligge mellem 15 og 20 grader.
Use our AI to tailor your resume for this Tordenbyger og betydeligt køligere vejr: Markant vejrskifte rammer Danmark position at DANMARKS RADIO DR-Byen.